304 / 467
290
Gordon Norrie
til gengæld fandt han det nødvendigt, at der fandtes
nogle enkeltsenge. Når hospitalet på saltværket var fær
digt, skulle afdelingerne naturligvis ikke føre sengetøjet
med sig ved garnisonsskifte. Forplejningen skulle dækkes
af patienternes løn og kvarterpenge. Når en soldat blev
indlagt, skulle hospitalet have hans løn, var han gift, be
holdt konen brødet, i modsat fald skulle det sælges til
fordel for patienternes forplejning. Kureringen skulle
som hidtil påhvile hvert regiments feltskær. For at skaffe
sygehusene nogle ekstra indtægter kunne kongen tænke
sig, at små forseelser blev straffet med bøder, at office
rer, der kom for sent hjem fra orlov, i stedet for 3 til 4
måneders arrest betalte 3 til 5% af gagen, og giftede en
fændrik sig, skulle han aflevere 1%, en løjtnant 2%
o. s. v. Brændslet skulle købes på regning, men kongen
ønskede, at der brugtes brænde til opvarmning af stuer
ne og tørv i køkkenerne.
Til slut bestemte kongen, at kommissariatet skulle lade
udarbejde en plan for indretningen af saltværket og et
budget for begyndelsesudgifterne.
Kommissariatet gav derefter oberstløjtnant Gedde or
dre til sammen med en stabsofficer og regimentsfeltskæ-
ren ved hvert regiment i København at syne saltværket50
og, hvis det var bekvemt, at udarbejde et forslag til ind
retning omfattende eventuel ombygning og udstyr med
inventar såsom sengesteder, borde og bænke.
Gedde afleverede sit forslag til kommissariatet den 21.
december 1744, og dette sendte det dagen efter til ud
talelse hos general Scholten,51 og allerede den 26. kunne
ban aflevere sine bemærkninger.
Saltværket52 havde lige fra begyndelsen været et ret
mislykket foretagende. Under dokarbejder på Christians-
holm i flådens leje var man 1735 stødt på en vandåre
med saltholdigt vand. En undersøgelse tydede på, at det