295 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
281
Der kom intet svar. Da de nationale skulle hjemsendes,
måtte de efterlade en del patienter, der var for svage til
at blive ført med, og nu fire uger efter kommissariatets
skrivelse kom svaret, at de havde fået skrivelsen, „men
da dette er Os u-vedkommende som en sag, der er Krigs
Hospitalet alleene angaaende, saa kunde vi icke i saa-
maade forføye nogen Anstalt“.35
Generalkommissariatet36 tabte nu tålmodigheden og
sendte sagen frem til kongen, idet det erklærede, at det
ikke kunne være kommissionen ubekendt, at krigshospi
talets stiftelse på Ladegården kun var for afdankede folk,
men at sygestuer i henhold til kavallerireglementet af
1740 sorterede under kommissionen, og at mangelen på
sygestuer også var farlig for civilbefolkningen. Da
Schmidt ikke havde kunnet skaffe lokaler, bad det om en
kgl. resolution, at magistraten og indkvarteringskommis
sionen skulle træde sammen og træffe en ordning med
sygestuer ikke alene gældende nu for de nationale, men
også i fremtiden for tilfælde af epidemier indenfor garni
sonen. Indstillingen fik kgl. godkendelse den 6. november
og blev meddelt staden gennem Danske Kancelli. Allerede
den 13. udbad magistraten37 sig oplysninger om, hvor
mange syge de nationale havde efterladt sig, og hvor de
var at finde, samt attester for sygdommens art.
Et par måneder efter meddelte magistraten,38 at den
og kommissionen fra påske flyttetid havde lejet et hus af
snedkersvend Mathias Sørensen liggende i Lavendelstræ
de overfor Vartov Kirke og ud til Vestervold. Det havde
11 værelser og kunne rumme 30 til 40 personer. Kommis
sariatet bad derefter regimentscheferne39om en udtalelse.
Deres svar findes ikke mere, men det synes, at de bl. a„
har erklæret, at huset var for lille. I hvert fald henstillede
kommissariatet, at der i stedet blev stillet et vist antal
kvarterbilletter til rådighed for hvert kompagni til at leje
sygestuer.
19