290 / 467
276
Gordon Norrie
reisen af kaserner, når han erfarede, at det, han på den
ene side tænkte at forbedre ved „Cazerners opbyggelse,
blev ødelagt for dobbelt rneen paa den anden Side ved
nogen novitet udj saa haarde og Elendige Tider og til
stand for vore Riger og Stæder“.
Hvad spørgsmålet om adgang til værternes ildsteder
angik, ville de søge at formå borgerne til at forunde sol
daterne denne frihed, når de ville leve fredeligt og kær
ligt med deres værter og fortære deres måltider hos dem
i stedet for at købe maden uden for huset.
Man ville også gerne sørge for, at kvarterbilletterne
udstedtes i rette tid, men for at dette skulle kunne lade
sig gøre, måtte kommissariatet indsende styrkelisterne
ni til ti uger før flyttetiderne.
Magistraten havde i første del af sit svar henvist til,
at man kunne bruge Ladegården. Det var rigtigt, at Fre
derik IV i 171021 havde skænket gården til de „i Krigens
tiid vaaren syges nytte og Commodité“. Men 1725 solgtes
den til David Schack mod, at man stadig kunne bruge
den til hospital i påkommende tilfælde. Allerede året
efter lod kongen derfor de syge fra flåden indlægge der,
og kommissariatet indledede forhandlinger om leje af
de tre fløje mod Frederiksberg og Falkonergården. De
var i god stand med jern-vindovne, hele ruder og andre
bekvemmeligheder, og desuden var de kirurgiske instru
menter endnu i behold. Men kongen ville ikke købe går
den tilbage og bestemte, at det skulle foreslås regiments
cheferne i forening at leje den. Cheferne var ikke meget
villige hertil, dels skulle deres feltskær vandre den lange
vej i alt slags vejr fra portene til Ladegården, dels var
fristelsen for at desertere meget stor for en svag sjæl,
der havde genvundet sit helbred ude på landet. De fore
trak absolut at leje brugelige lokaler for frimandspen
gene indenfor de skærmende volde.
172822 overtog kongen alligevel gården igen, og her op