289 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
275
efter at have fået deres svar skrev den den 8. marts 1741
til Numsen, at hvad spørgsmålet om sygestuerne angik,
så havde Frederik IV i sin tid skænket Ladegården uden
for Vesterport netop til brug for soldater med smitsomme
og farlige sygdomme, og dertil var den også blevet be
nyttet indtil for få år siden. De syge ville der være i sun
dere og friskere luft og fjernet fra andre indvånere, så
de lettere kunne komme sig igen, og byen være befriet
for smittefaren, og efter deres mening var dette først og
fremmest meningen med oprettelsen af krigshospitalet.
Byens borgere var i disse hårde tider besværet nok, og
man måtte derfor modsætte sig den slags ekstra byrder.
Tanken om kaserner fandt de forfærdelig og malede
følgerne i de sorteste farver. For det første ville borgerne
miste den indtægt, de ellers kunne få som et lille veder
lag for udredningen af indkvarteringspengene. For det
andet havde borgerne, som følge af at staden var en
fæstning, indrettet sig på større indkvartering, dels ladet
opføre huse hertil, dels ladet indrette værelser i deres
egne boliger, og disse rum ville nu komme til at stå
tomme, og værterne miste de indtægter, der skulle dække
de hermed forbundne udgifter. For det tredie måtte en
borger, der havde indrettet et eller flere huse til indkvar
tering foruden det, han selv beboede, sælge disse huse,
der var beregnede på at benyttes af garnisonens 8000 til
9000 mand foruden officererne og deres familier, hvilket
ville medføre store tab for borgerskabet, kongen og
staden. For det fjerde ville ejerne lide tab af formue og
de deraf flydende renter. For det femte ville ejendom
mene falde voldsomt i værdi til skade for de private ejere
og de publiqve kapitaler for umyndige samt skoler og
fattiges midler, der nu var udlånt deri. For det sjette ville
kreditten blive svækket, og for det syvende ville flere
familier sikkert igen blive nødt til at flytte fra staden.
De håbede derfor, at kongen ikke ville gå med til opfø