287 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
273
ovne til anbringelse af de syge. For ikke at misbruge
denne venlighed fra præsidentens og magistratens side
var det absolut nødvendigt, at man ikke beklagede sig
over noget, uden at klagerne var særdeles vel begrundede,
at de altid fremførtes med passende mådehold, og at der
ikke stilledes ubillige krav. Officererne skulle også på
lægge deres folk at omgås deres kvarterværter skikkeligt
og fredeligt og anerkende det som en venlighed, hvis de
fik lov til at varme sig ved kvarterværtens ildsted. Kla
gede værterne over fornærmelser og excesser, skulle offi
cererne skride ind med hård hånd og fjerne urostifterne
fra de gode kvarterer og lægge dem andet sted hen, hvor
de ikke blev behandlet så godt. Ville magistraten vise sig
villig til at skaffe sygestuer, ønskede han at få at vide,
om to værelser var tilstrækkelig til et regiments syge.
Kommandøren for Grenaderkorpset, oberst Kalten-
born,19 svarede kort, at der ikke ville blive vanskelig
heder mellem hans grenaderer og værterne, og at to væ
relser var nok til smitsomme syge. Kommandøren for Liv
garden til Fods, general Pretorius, var fraværende og i
hans sted svarede major grev C. W. Ahlefeldt, der senere
skulle blive overkrigssekretær. Hans svar var meget ud
førligt. Det gik ud på, at man stedse var meget omhyg
gelig med at skaffe garderne adgang til værternes værel
ser, så de kunne varme sig og tørre deres klæder, altid
straffede og fjernede urostifterne og lagde dem ind i
slette kvarterer. Han kunne forsikre, at garden aldrig
havde besværet magistraten med klager, men da det jo
var kaptajnen selv, der måtte antage kvartererne, kunne
der heller ikke være noget at klage over. Af de 16 1. sk.
skulle fureren have den ene for arbejdet med indkvar
teringen, og det var nærmest umuligt at skaffe et ordent
ligt kvarter for de resterende 15. Kunne en garder selv
skaffe et brugeligt kvarter, fik han derfor også al mulig
støtte fra kaptajnen. Hvad angår sygestuer, så mente