283 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
269
sikret, og det havde ført til en almindelig forarmelse.
Mange af de ruinerede folk var flyttede fra byen og selv
om der blev lovet frihed for indkvartering7 og de fleste
andre pålæg i fem til femten år ved genopbygning af
husene, var fattigdommen dog så stor, at man 1731 måtte
opgive kravet om lutter brandmurede bygninger og til
lade bindingsværk såvel til gade som til gård og endda
bevilge skattefrihed i 25 år, altså til 1755. Men som den
sunde by var den ved at genvinde sin gamle rigdom, flere
af de fraflyttede familier var kommen tilbage, og et stort
antal bygningshåndværkere havde skaffet sig arbejde
ved genrejsningen.
Efter krigene med Carl Gustav havde man indset nød
vendigheden af at have en fast garnison i hovedstaden,8
og til at begynde med lå Kongens Livregiment, nu Liv
garden, og Feltherrens Regiment, nu 10. Regiment, fast
i byen med c. 2000 mand. Udgifterne til deres indkvarte
ring skulle byen egentlig være fri for, men riget fatte
des penge, og udgifterne blev dækket ved en afgift af
borgernes næring og brug, en „portion“ for hver indkvar
teret soldat. Under den skånske krig 1675—79 forøgedes
garnisonen betydelig, og udgifterne fordeltes nu således,
at der stadig ydedes 2000 portioner af næring og brug,
medens resten lignedes på grundtaksten. Portionerne var
på 16 sk. lybsk eller 32 sk. dansk for en måned på 32 dage.
Grundtaksten var første gang udarbejdet i 1653, men da
byområdet kort før var blevet udvidet stærkt på den an
den side af Gothersgade, det såkaldte Nye København,
ved bygningen af den nye vold fra Nørreport til det nu
værende Citadel, og Christianshavn, blev den revideret
med få års mellemrum, til man 1686 nedsatte en kom
mission til udarbejdelsen af en ny grundtakst, der fik
kgl. stadfæstelse den 15. februar 1690.9
Ved udarbejdelsen var man gået ud fra den gamle
takst i de kvarterer, der var mindst påvirket af foran