272
Gordon Norrie
cheferne sendte general Numsen Københavns præsident
Christian Braém et brev,14 hvori han udtalte, at han fra
regimentscheferne havde fået mange beklagelser over de
slette kvarterer, hvilket dels havde til følge, at det var
vanskeligt for kompagnicheferne at hverve tilstrækkelig
gode folk, dels medførte megen sygdom, ja endog en del
dødsfald. Han appellerede derfor til præsidentens hjælp
somhed og gode hjerte og bad om tilladelse til, at regi
menterne måtte henvende sig til ham med deres klager,
og at han ville hjælpe dem til sunde og forsvarlige kvar
terer.
Præsidenten svarede allerede to dage senere,14 at han
og magistrats-kollegiet ville gøre alt for at befæste den
gode harmoni mellem borgerskabet og garnisonen. Han
gennemgik derefter i detailler, hvorledes indkvarteringen
gik for sig i praksis og vedlagde en kvarterbillet. På
grundlag heraf viste han, at ansvaret for de dårlige kvar
terer udelukkende hvilede på officererne, der selv havde
godkendt dem. Desuden hævdede han, at hidtil ingen
officer havde klaget til magistraten. Men naturligvis
skulle det være ham kært, hvis de officerer, der kunne
klage med føje, ville henvende sig skriftligt til ham med
opgivelse af musketerens og værtens navne og kvarterets
tilstand, for at man kunne undersøge og korrigere dem.
En god måneds tid senere satte Numsen derefter18
kommandørerne for Grenaderkorpset og Livgarden til
Fods samt kommandanten i København ind i denne
korrespondance. Han vedlagde en afskrift af præsiden
tens brev og henviste cheferne til at klage til Braém, som
sikkert ville hjælpe overalt, hvor det var rimeligt og vel
begrundet. Han ville måske ikke alene søge at udvirke,
at den menige mand kunne få lejlighed til at varme sig
og tørre sine klæder ved værtens ildsted, når han om
vinteren kom våd og kold hjem fra tjeneste, men endog
medvirke til at skaffe hvert regiment et par værelser med