293 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
279
25. september af overkammerjunker v. d. Liihe, den se
nere overpræsident, og blev stadfæstet. Numsen skrev
derefter til magistraten og forlangte omgående udtalelse
fra de manglende ti medlemmer om, hvorfor de ikke hav
de underskrevet, og hvad deres opfattelse af sagen var.
Deres svar kom 2. oktober26 og gik ud på, at de fleste af
dem havde været til stede ved sagens gennemgang, men
at nogle havde været syge og andre i kongens tjeneste
ved underskrivningen. De kunne dog helt slutte sig til
det første brev.
Som sædvanlig trak det længe ud med indkvarterings-
kommissionens svar, og 9. december måtte Numsen ryk
ke dem.27 Den 22. samledes de herrer hos præsidenten for
at „producere“ Numsens breve.28 Man blev enig om et
svar, der derefter skulle renskrives og rundsendes til un
derskrift, men desværre kendes det ikke. Om nogle af de
personer, der fik deres løn udbetalt ved portioner, kan
oplyses,29 at Christian V den 6. oktober 1690 havde tillagt
stadskonduktøren fem portioner og 29. november rode
mestrene hver tre og deres oldermand seks portioner.
Kongen30 synes imidlertid at være bleven utilfreds, for
15. februar 1742 sendte han en ordre til krigskancelliet
om at opsætte en befaling til general Numsen, politi
mester Torm og renteskriver Jacob Barckmann om at
træde sammen i en kommission og at udarbejde en in
struks for dem. Den gik ud på, at grundtaksten på grund
af tidernes forandring var forældet og burde ændres, idet
man skulle gå ud fra den gamle ordning såvel på grun
den som af borgerlig næring, men dog ordne det således,
at vedkommende ikke kom til at yde mere, end de „åben
bare er bekendte til“. Der måtte ikke udskrives mere, end
der virkelig gik til indkvarteringen, og kun de måtte fri
tages, der havde særlig kgl. bevilling hertil. De skulle
også søge en ordning, så man ikke behøvede at udskrive
overskydende portioner til dækning af restancer, og