FORORD
For 100 år siden blev Københavns kommune
med et slag tre gange så stor. Arealet vokse
de fra 26 km2til 74 km2, mens folketallet steg
mere behersket fra 360.000 indbyggere til
400.000. Væksten skyldes, at Brønshøj, Valby
og Sundbyerne i 1901/1902 blev indlemmet i
København. I denne anledning udsendes
Historiske Meddelelser om København 2001
med titlen Da København fik vokseværk.
Det er ikke første gang, at København har
sprængt sine rammer. Som årringe i et træ
har byen stadig lagt til sin vækst. Imiddelal
deren blev bygrænsen udvidet flere gange. I
1600-tallet voksede residensstaden betyde
ligt, først ved anlægget af Christianshavn,
derefter med bydelen Ny København nord
for middelalderbyen. Holmen og Refsha-
leøen har senere flyttet bygrænsen ud i Øre
sund. Inddæmningen af Vestamager og ved
Nordhavnen er udvidelser fra sidste halvdel
af 1900-årene.
De første artikler gennemgår baggrunden
for den nyeste, meget store udvidelse af
hovedstaden i 1901/1902 og beskriver den
skelsættende byplankonkurrence i 1908, der
kommed forskellige bud på, hvordan de nye
bydele burde udvikle sig. Her sættes Køben
havn også ind i en større europæisk sam
menhæng. De følgende artikler fortæller om
en række forfatteres oftest negative vurde
ring af grænsen mellem land og by, og om
den tidsbestemte, men ikke altid problemfri
navngivning af gader. Derefter bidrager
artikler med træk om forurenende garverier
i Valby, om arbejderboliger i de indlemmede
bydele samt om forskellige præsters teolo
gisk og socialt engagerede arbejde på det for
reste Amager. Til sidst beskrives Frederiks-
bergs udvikling og hvorfor denne store nabo
kommune ikke blev opslugt af København.
Redaktionen
7