12 / 196
DA KØBENHAVN GIK I DYBDEN, HØJDEN - OG BREDDEN
INDLEMMELSERNE 1 1901/1902
Af Torben Ejlersen
INDLEDNING
København var i skred omkring 1900. Der
blev arbejdet på mange fronter, bogstaveligt
talt også under jorden. Efter årtiers halve
løsninger realiserede kommunen i slutnin
gen af 1890'erne en effektiv udbygning af
kloaksystemet. Hidtil var spildevandet ledt
direkte ud i havnen, hvilket gav generende
slamaflejring og lugtplage. Nu skulle det i
stedet for via dykkede rør sendes langt ud
på dybt vand i Øresund. 1 1901 blev hoved
pumpestationen ved Kløvermarksvej sat i
drift. Denne store investering banede omsi
der vejen for at installere vandklosetter i
København.
Befolkningstilvæksten stillede store krav
til kommunen. For at skaffe plads til den
voksende administration tog man i 1892 fat
på at opføre et nyt rådhus. I 1897 var man
kommet så langt, at murværket til rådhus
tårnet rejste sig over den store bygnings
klump, som skulle huse repræsentative rum
og kontorer. Bygherre, arkitekt og håndvær
kere kunne i sommeren 1898 holde rejsegilde
på tømmerkonstruktionen til spiret, der med
fløjstang og vejrhane ragede 105 meter op.
Tårnet var ikke blot Københavns, men også
Danmarks højeste bygningsværk.
Fra stilladset omkring rådhusspiret var der
en storslået udsigt mod alle verdenshjørner
over København og ud til nabokommuner
ne. Mod sydøst så man over havneløbet til
Sundbyerne kommune med de efterhånden
tæt bebyggede landsbyer Sundbyøster og
Sundbyvester. Bag Frederiksberg kommune
anedes i vest Valby, der var en del af Hvid
ovre kommune. Bispebjerg bakke markerede
i nordvest, hvor det åbne Brønshøj bredte sig
som en del af Rødovre kommune.
Københavns udfaldsveje strakte sig med
sine lange husrækker hen mod disse naboer
og varslede, hvad den landlige idyl havde i
vente. Hovedstaden vandrede udad »med
sine tunge Stentrin sikkert og ustandseligt
ligesom Stengæsten i Don Juan. Folk, der ejer
Bondegaards-Jorder ad denne Kant, har hur
tigt set dem stige til Købstadsjords Værdi«.
Så dramatisk blev det sagt i 1893 i en beskri
velse af Københavns omegn.
EFTER VOLDENES FALD
1 1801 rummede København 100.000 indbyg
gere. Tallet var i 1850 steget til 135.000. Op
mod 1900 nærmede folketallet sig 360.000.
Årsagen til denne mere end tredobling gen
nem 100 år skyldtes flytning til hovedstaden
fra de andre landsdele samt en del indvan
dring fra Tyskland og især Sydsverige. I slut
ningen af århundredet var halvdelen af
Københavns indbyggere således født uden
for kommunegrænsen. Befolkningstilvækst
9