Da København gik i dybden, højden - og bredden
mijå(fe
¿¡Stayer
.,.
'' 'Jniiini,ij
Fig.
3.
Udsigt mod vest over Valby i 1904. Bydannelsen er markant mellem Valby Langgade med sporvogne og jernba
nen til Roskilde. I forgrunden Jesuskirken rejst af brygger Carl Jakobsen. Hvidovre landsby og kirke anes i horisonten,
mens Gammel Køge Landevej til venstre omgivet af noglefabrikker hurtigt fortaber sig i åbent land. Tegning af Franz
Sedivy. Københavns Bymuseum.
kommunerne er Tilbøjelighed til og næsten
Begærlighed efter at komme ind under
Kjøbenhavn. Der er endog nogle Kommuner,
hvis Ønske derom man ikke kan opfylde«.
Han anbefalede forslaget, og at det blev
sendt til endelig afgørelse i rigsdagen. For
slaget blev derfor uden afstemning tiltrådt
på Københavns Rådhus.
Betænkningen og debatten om indlemmel
serne er forståeligt nok farvet af økonomisk
og juridisk sprogbrug. Et stemningsindtryk i
en lidt anden retning giver et brev, som sog
nerådsmedlem i Brønshøj-Rødovre sogne
råd, Ole Rasmussen, den 28. marts 1899
sendte til rådets sekretær M. Grønbek.
Rasmussen skriver: »Det synes jo nu som om
Jordspekulanterne for Alvor begynde at
kaste Blikket på Rødovre Sogn. Der svirrer
nu de mest fantastiske Rygter om Ørene.
Hvor lidt eller meget sandt, der er i disse
Historier, er for Tiden umuligt at afgøre. Men
der er Sandsynlighed for, at den landlige
»Idyl«, det »rene Land«, som Rødovre Sogn
hidtil standhaftig har hævdet, er i Begreb
med at fordufte«.
VALBY
I april 1899 vedtog rådhuspolitikerne at
udvide opgaven for det udvalg, som arbej
dede med forslaget om indlemmelse af
15