17 / 196
Torben Ejlersen
Fig.
2.
Et drømmesyn for en byplanlægger. Jomfruelig københavnsk jord i Brønshøj sogn setfra Bispebjerg Bakke mod
Emdrup og Gentofte. Foto 1910. Københavns Bymuseum.
havns kommune ønskede at indlemme dele
af en landkommune, dels på grund af area
lets omfang, dels det bymæssige skattesy
stem samt andre forhold.
Det blev i praksis embedsmændene i
Københavns Magistrat og ikke kontorerne i
indenrigsministeriet, som forberedte ud
kastet til loven om indlemmelse af Brønshøj
sogn, som straks blev godkendt af sognerå
det i Brønshøj-Rødovre. Derefter kunne
udvalgets betænkning omdeles i Borgerre
præsentationens mødesal den 26. juni 1899.
Betænkningen var »paa det rene med, at
Brøndshøj Kommune har meget vægtige
Grunde til at opgive sin kommunale Selv
stændighed«. Der tænktes her på skattesy
stemet, de truende udgifter og investeringer.
Betænkningen fremhævede også de proble
mer, som indlemmelsen kunne give Køben
havn med hensyn til økonomi og adm ini
stration. »Naar Udvalget ikke desto mindre
mener at kunne tilraade Borgerrepræsentati
onen at slutte sig til Magistratens Forslag, er
dette for en stor Deel begrundet i den
Betragtning, at man finder en vis Retfærdig
hed i, at Kjøbenhavn søger at hjælpe sine
Nabodistrikter ud over de Vanskeligheder,
som den store By ved sin nære Beliggenhed
foraarsager d em ...« hedder det hensynsfuldt
imødekommende.
Borgmester Borup sluttede debatten med
at sige, at det var »saa heldigt, at der i Nabo-
14