20 / 196
Da København gik i dybden, højden - og bredden
Tig. 4. Træk afden tilfældige bebyggelse i Sundbyerne. Sundholmsvej setfra krydset ved Tingvej. I baggrunden det nyop
førte Sundholm. Foto ca. 1910. Københavns Bymuseum.
behovet for skolebyggeri, sociale ydelser,
gadeanlæg samt forsyning med vand og gas.
I 1896 lykkedes det Tårnbys gårdejerdomi
nerede sogneråd at blive »befriet« for den
økonomiske belastning, som Sundbyerne
var blevet. Sundbyerne opnåede status som
selvstændig kommune og med beskatnings
forhold som i andre købstæder.
Sundbyerne fik imidlertid Danmarksre
kord i kort levetid som købstad. I maj 1899
blev den første officielle kontakt etableret
mellem Sundbyerne og København om ind
lemmelse. Den 30. oktober 1899 drøftedes
sagen på Københavns rådhus. Den stærkt
fremskredne bebyggelse af Sundbyerne blev
fremhævet som det væsentligste problem.
Her boede 18.000 indbyggere, en betydelig
kontrast til Brønshøj og Valby, som hver rum
mede omkring 6.000 beboere. Målt i befolk-
ningstæthed førte Sundbyerne også tydeligt
an i 1899 med 7,2 indbyggere pr. tønde land,
mod 3,15 i Valby og 1,66 i Brønshøj. Til sam
menligning havde Københavns kommune
87,5 indbyggere pr. tønde land.
På grund af udbygningen var Sundbyerne
byplanmæssigt set et langt mindre interes
sant område end de landlige distrikter vest
og nordvest for København. Reelt fungerede
17