26 / 196
BYPLANKONKURRENCEN I KØBENHAVN 1908-09
Af Ulla Tofte
E U R O P Æ IS K B Y P L A N L Æ G N IN G
I slutningen af 1800-tallet var byplanlægnin
gen i Danmark påvirket af strømninger fra
de centraleuropæiske lande. Omkring volde
nes fald i slutningen af 1850'erne, var især
den franske jurist og byplanlægger Georges
Eugène Haussmanns omformning af Paris,
og konkurrencen om Wiens Ringstrasse i
1858 forbilleder for de forandringer, der
fandt sted i København. Man ønskede først
og fremmest en smuk og repræsentativ
bykerne med brede boulevarder, smukke
parkanlæg og passende pladser for monu
mentale, offentlige bygninger. Fra 1880erne
begyndte påvirkningen fra de tyske byplan
læggere at blive synlig i København, og sam
tidig ændrede planlægningen karakter. Den
blev nu præget af et voksende behov for at
løse nogle af de problemer, der opstod som
følge af den stigende industrialisering og
befolkningstilvækst, og den antog en mere
teknisk karakter. De tekniske elementer i
planlægningen betød, at ingeniørerne kom
til at spille en markant rolle. I København
medførte det blandt andet, at Stadsinge
niørens afdeling fik meget stor indflydelse
på byudviklingen. Fra 1886 hed Stadsingeni
øren Charles Ambt, og han var stærkt inspi
reret af den tyske arkitekt og byplanlægger
Joseph Stübben. Stübbens ideer om byplan
lægning var først og fremmest af praktisk
karakter, mens det æstetiske spillede en min
dre rolle. Op gennem 1870'erne og 1880'erne
holdt han en lang række foredrag om
byplanlægning rundt om i Tyskland, som
førte til udgivelsen af bogen »Der Städtebau«
i 1890. Stübbens grundtanke var, at der til
alle byer skulle udarbejdes generalplaner for
det eksisterende og det fremtidige byområ
de. Planerne skulle anvise et varieret gade
net med brede gader, åbne pladser og offent
lige parker samt gode vandforsynings- og
kloakforhold.1
Omtrent samtidig med udgivelsen af Stüb
bens bog udgav den østrigske arkitekt Ca
millo Sitte bogen »Der Städtebau nach sei
nen künstlerisches Grundsätzen«. Han men
te, at genindførelsen af middelalderlige plad
ser og gadenet kunne være med til at genska
be det kunstneriske islæt i byplanlægningen.2
Sittes tanke om en tilbagevenden til middel
alderbyens snoede gadeforløb og afvekslen
de bebyggelse vandt hurtigt genklang i Tysk
land og resten af Europa, og stemte overens
med den generelle interesse for de historiske
elementer i kunsten, der særligt kom til
udtryk i Arts and Crafts bevægelsen i Eng
land og Stilwolle i Østrig. Derfor var Sitte
ikke en reaktion på Stübben og »Der Städte
bau«, men snarere som en parallel tendens,
der især knyttede sig til nationale, kunstneri
ske strømninger.
F O R S L A G O M E N G A D E - O G B E B Y G G E L S E S P L A N
Både Joseph Stübben og Camillo Sitte kom
23