32 / 196
Bypkonkurrencen i København 1908-09
fornemmer en vis inspiration fra den engel
ske byplanlægger Ebenezer Howard og
havebybevægelsen omkring århundrede
skiftet. Howards bog om havebyer »Garden
Cities of Tomorrow« var udkommet i 1898.
Bjerre arbejdede også med tanken om et park
anlæg, som han mente skulle begynde helt
ude ved Avedøre Holme (dette areal skulle
frikøbes af Hvidovre kommune), og føres
over Damhussøen og Utterslev Mose til Ry
vangen. Anlægget skulle sættes i forbindelse
med de eksisterende parker ved hjælp af et
system af parkalléer. Denne tanke er senere
blevet realiseret ved bl.a. Sjælør Boulevard
og Lersø Park Allé. Bjerres forslag til en ring
vej omkring København, fra Tuborg til Valby
ligner til forveksling den nuværende Ring II.
Særligt strækningen ved Grøndals Parkvej
har i dag store ligheder med Bjerres forslag
både m.h.t. bebyggelse og selve vejstræknin
gen.
Ligesom Strinz, foreslog Bjerre at bevare
Christianshavns Vold som et parkanlæg, dog
i en mere begrænset form. Byens pladser vil
le Bjerre anbringe ved krydsende hovedfær-
delsårer, således at flest mulige ville få glæde
af dem. Selvom han nok havde en fornem
melse af hvad den stigende bilisme ville gøre
ved byen havde han næppe fantasi til at fore
stille sig, hvordan biltrafikken senere kom til
at ødelægge pladser som Brønshøj Torv, Tof
tegårds Plads og Sundbyvester Plads.
I det hele taget foregreb Bjerre på mange
områder de senere trafikale anlæg, og den
opdeling af byen i zoner, der har eksisteret
frem til i dag, med de mange lige vejføringer
og det ensformige gadenet giver ikke samme
spændende indtryk af planen som hos Carl
Strinz. For Bjerre var funktionen tydeligvis
det afgørende, og man aner fremtidens bolig
type og den tidlige funktionalisme i projek-
tet. 1 1927 blev Aage Bjerre stadsingeniør og
medvirkede selv til at gennemføre mange af
sine egne ideer fra byplankonkurrencen.
Konkurrencen tredje præmie gik som nævnt
til arkitekterne Ulrik Piesner, Aage Mathie
sen, ingeniør M. Frandsen og landskabsarki
tekt Aage Hansen, som havde lavet et pro
jekt, der også var stærkt inspireret af Camillo
Sitte. Planen indeholdt forslag til flere ydre
ringgader, hvoraf kun Tuborgvej senere er
blevet realiseret. Alle biveje blev ført nord
syd, således at beboelsesejendomme kunne
ligge øst-vest. Hovedfærdselsårerne blev
ledt fra byen ud til trafikcentrer eller pladser
hvorfra de blev spredt ud i omegnen, hvilket
selvsagt kunne give problemer, når alle trafi
kanter blev tvunget til at passere den samme
plads for at blive ledt videre i hver sin ret-
ning.
Bebyggelsen var placeret traditionelt med
villaerne på bakkedragene og den højere
bebyggelse i lavningerne. Også i dette for
slag indgik en parkring omkring byen, til
med med et forslag til den Damhusdæm
ning, som senere er blevet realiseret. Som
helhed virkede planen ikke særlig fremsynet
og den rummede ingen nye aspekter i for
hold til den hidtidige planlægningspraksis.
Til gengæld fremsatte vinderne af fjerde
præmien, afdelingsingeniør O.K. Nobel og
arkitekt Holger Rasmussen et godt forslag til
forbedring af Københavns trafikale forhold.
De foreslog nemlig etableringen af en ho
vedfærdselsåre fra Langebro over Gylden
løvesgade til Bispeengen. Dette forslag fik
Nobel og Rasmussen selv mulighed for at
gennemføre, da de i 1911 i fællesskab med
Egil Fischer vandt konkurrencen om anven
delsen af det gamle banegårdsterræn.
De anbragte de fremtidige pladser midt i
beboelseskvarterne og ikke som hos de øvri
29