Ulla Tofte
KONKURRENCENS BETYDNING
Det er vanskeligt præcis at afgøre den reelle
betydning af konkurrencen. Den førte ikke til
vedtagelse af nogen helhedsplan for yderdi
strikterne, som nogle måske havde håbet på.
Politiken mente sågar at der blot var tale
arkitektfantasier, som aldrig ville blive til vir
kelighed. Det var og er stadig almindelig
praksis ved byplankonkurrencer, at kun de
dele af planen, der umiddelbart kan gen
nemføres, bliver det. Grundejerinteresser,
eksisterende bebyggelse og nabokommu
nernes ofte modstridende interesser, har
altid vanskeliggjort helhedsplanlægning i
den størrelsesorden og detaljeringsgrad, der
kom til udtryk i byplankonkurrencen.
Ved planlægningen de følgende år, fast
holdt man imidlertid de hovedprincipper for
bebyggelsen, der havde vundet almindelig
anerkendelse ved konkurrencen: Aben lav
bebyggelse i yderdistrikterne, med sluttet 3-
4 etagers bebyggelse langs hovedgaderne og
enkelte lokale centrer med 4-5 etages ejen
domme. De frie arealer blev dog i højere grad
brugt til parcelhuse end konkurrenceforsla
gene havde forudset, og gennemførelsen af
Fig. 4. Flereforslag var inspireret af tanken om havebyer
med buede veje efter engelskforbillede som her i byggefor
eningen "Grøndalsvænge"fra 1914. Foto ca. 1950 Brøns
høj Museum.
lokale centrer lykkedes kun i begrænset
omfang.
Selvom der kan spores elementer fra
førstepræmieprojektet i kommunens park
bælter og enkelte villakvarterer, kom ideerne
fra andenpræmieprojektet i højere grad til at
danne grundlag for planlægningen i de føl
gende årtier. Det skete nok især fordi, at Aage
Bjerre var afdelingsingeniør hos Stadsingen
iøren fra 1907-1927 og fra 1927-1936 Stadsin
geniør. Herved blev kontinuiteten i planlæg
ningen sikret i en næsten 30 år lang periode,
trods manglende vedtagelse af en egentlig
helhedsplan og strammere byggelovgivning.
Planlægningen af vejnet i årene efter kon
kurrencen blev præget af den nøgterne ratio
nelle opfattelse, som Aage Bjerre havde gjort
sig til talsmand for i sit konkurrenceprojekt
og i senere artikler, hvor han gik ind for det
rektangulære vejnet som det mest hensigts
mæssige. Dermed blev førstepræmieforsla
get med de romantisk slyngede veje sat
noget i baggrunden, men meget tyder dog
på, at Strinz' forslag har påvirket vejlinierne
i villakvarterer i Brønshøj, Utterslev og på
Amager. Et af de specifikke krav til konkur-
recedeltagerne var en plan til udnyttelse af
de kommunaltejede arealer i Utterslev, og
netop det kommunale ejerskab betød, at
både veje og boligbyggeri i dette område
blev kraftigt inspireret af konkurrenceforsla
gene - særligt 1., 2. og 3. præmien.
Også byggeforeningsenklaverne Grøn
dalsvænge og Bakkehusene er stort set
anlagt, som henholdsvis Aage Bjerre og
Nobel/Rasmussen havde planlagt dem i
deres konkurrenceforslag. Mange af de
foreslåede vejnet fra konkurrencen lod sig
senere relativt nemt gennemføre, ikke
mindst fordi nogle af konkurrencedeltager
ne gennem deres arbejde i stadsingeniørens
afdeling havde indsigt i de veje, man plan
32