HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

33 / 196

Ulla Tofte
ge præmierede forslag, ved store vejkryds.
Dette var et spændende og utraditionelt for­
søg på at undgå den trafik, der skæmmer
mange pladser i København i dag. Nobel og
Rasmussen ønskede, at pladserne skulle tje­
ne befolkningen og ikke trafikanterne. Pla­
nen rummede også et forslag om, at placere
en fremtidig havn ved Øst-Amager, mens
industrien fortrinsvis skulle samles ved
Kalvebod Strand og på Vest-Amager. Af pro­
jektbeskrivelsen fremgår det, at ophavs-
mændene ikke troede på, at den høje kar­
rébebyggelse ville være fremtidens bygge­
måde, og de anbefalede i stedet, at man sat­
sede på lavt byggeri med bagvedliggende
haver.
Som tidligere nævnt, valgte dommerkomi­
teen at indkøbe et særligt projekt, udarbejdet
af Alfred J. Råvad, der havde været en ivrig
debattør indenfor politiske, kulturelle og tek­
niske emner. Hans projekt var ikke en egent­
lig plan, men snarere et diskussionsoplæg til
fremtidens storby med forslag til, hvordan
byplanlægningen kunne gribes an. I virke­
ligheden var Råvads det mest spændende og
visionære forslag i konkurrencen. I sin pro­
jektbeskrivelse skrev han, at »Bygningskun­
sten kan lignes med en Triangel, hvis Tre lige
store Sider er: Praksis, Hygiejne og Skønheds­
sans og hvis Centrum er Individualitet«.10
Han henviste til inspirationen fra Joseph
Stubben og Camillo Sitte, men påpegede
samtidig, at den germanske byplanpraksis
alt for ofte blev anvendt uden skelen til de
individuelle forhold.
Råvad opfordrede også til bevarelse af de
gamle landsbyer og eventuelt købstæderne,
som kunne gøres til nye, decentrale admini­
strationscentrer med egne skoler, biblioteker
og idrætsanlæg. Han mente, at sådanne by­
sogne, som han kaldte dem, ville øge den bor­
gerlige bevidsthed og føre til, at de enkelte
kvarterer kunne udvikle sig individuelt.
Forslaget minder om de tanker, der lå bag
etableringen af bydelsforsøgene i Køben­
havn i 1990'erne. Råvads projekt lagde altså
ikke op til en udvidelse af byen i traditionel
forstand, men en sammenkædning af den
eksisterende bykerne med sådanne selv­
stændige borgerlige centrer i omegnen.
I det hele taget var forslaget præget af stor
respekt for den historiske og kulturelle
dimension i storbyen. Bevaringen af eksiste­
rende kulturelle værdier er et gennemgåen­
de træk ved hans plan, og han mente, at
vejen til modernisering og udvidelse af byer­
ne skulle tage udgangspunkt i byens indivi­
dualitet, således at beboerne selv ville indse
nødvendigheden af moderniseringen og
ikke føle, at den var blevet påtvunget af et
centralistisk bystyre.
Råvad brød sig ikke om egentlige arbej­
derkvarterer i en storby. Ligesom Joseph
Stübben havde anbefalet i »Det Städtebau«,
slog han til lyd for at arbejderne skulle leve
blandt andre befolkningsgrupper for at »let­
te Vejen opad for de lavt stillede«.1 Han kom­
binerede det sociale sigte med det hygiejni­
ske, og han mente, at friluftslivet skulle frem­
mes overalt i København, adgangen til havet
skulle lettes for hele befolkningen og spilde­
vandet renses og ledes så langt væk fra byen
som muligt, mens parkerne burde anlægges
i områder, hvor de forekom mest naturlige.
En af Råvads vildere ideer var et forslag
om, at byen skulle sikre sin position som en
væsentlig Østersø havn ved at anlægge et
såkaldt Øresundsløb - en kanal tværs gen­
nem Amager - fra Sydhavnen til Østamager.
Kanalen skulle være så dyb, at skibe, der var
for store til at passere Drogden, kunne ledes
herigennem.
Endelig indeholdt projektet et forslag til en
30