34 / 196
Bypkonkurrencen i København 1908-09
fremtidig rammeplanlægning, hvor man
først gennem f.eks. en konkurrence kunne
beslutte hvordan et område skulle udformes.
Derefter kunne der afholdes mindre konkur
rencer om udformningen af pladser og
offentlige bygninger. Denne fremgangsmåde
er i dag den mest udbredte og understreger
dermed, hvor forudseende Råvad var.
MODTAGELSEN
Dommerkomiteen fremlagde resultatet af
konkurrencen på et møde i BR den 27. maj
1909. Det fremgår af referatet, at der var
opnået enstemmighed om at tildele Carl
Strinz førstepræmien. Dette blev begrundet
med, at Strinz i særlig høj grad havde for
mået at skabe et både hensigtsmæssigt og
smukt vejnet. Også hans anvisninger om det
fremtidige jernbanenet blev fremhævet. Til
gengæld blev Strinz kritiseret for ikke at
udnytte byens placering ved havet godt
nok.12
Det er vanskeligt at afgøre hvad bedømmel
seskomiteen egentlig mente om Aage Bjerres
forslag. I referatet hedder det, at projektet
indeholdt nogle »særdeles gode Momenter«
særligt m.h.t. placering af industri og udvi
delse af gadenettet.13Under alle omstændig
heder har dommerkomiteen været klar over,
at Bjerre ville få lejlighed til at arbejde videre
med sine ideer i sin egenskab af afdelingsin
geniør i stadsingeniørens afdeling.
Byplankonkurrencen blev mødt med stor
interesse fra mange faggrupper, dog først og
fremmest fra arkitekter og ingeniører. Tids
skrifter som »Architekten«, »Ingeniøren«.
»Den tekniske Forenings Tidsskrift«, »Maa-
nedsskrift for Sundhedspleje« og bladet
»Absalon« roste initiativet til konkurrencen
og omtalte de indkomne projekter udførligt,
Fig. 3. Aage Bjerreforeslog i 1908 den høje bebyggelse pla
ceret på bakkedragenefor atfremhæve landskabets kurver.
Det skete omkring 1950 med højhusene på Bellahøj. Efter
Brønshøj-Husum Bydelsatlas 1995.
mens hverken Politiken eller Berlingske
Tidende brugte megen spalteplads på kon
kurrencen. De fleste var enige om, at Strintz'
projekt var det mest spændende. Især frem
hævedes de slyngede gadenet og de gode
hovedfærdselsårer, mens det blev kritiseret
for de dårlige adgangsforhold til vandet.
Dog var både »Architekten« og »Maaned-
skrift for Sundhedspleje« enige om, at Strinz'
byggegrunde var for små og for mørke, og at
han helt manglede overvejelser om befolk
ningsudviklingen.
Aage Bjerres projekt blev overalt rost for
forslaget om anlæggelsen af den nuværende
Sjælør Boulevard og for de gode adgangsfor
hold til vandet. Til gengæld mente flere, at
hans vejnet var kedeligt og uinteressant, kun
»Tidsskrift for Sundhedspleje« syntes at Bjer
re havde et »fortræffeligt Net af veje« og at
hans idé om at placere den høje bebyggelsen
på bakkedragene var helt rigtig.14
31