30 / 196
Bypkonkurrencen i København 1908-09
kunne senere udvides med Lossepladser«)
som han formulerede det i den beskrivelse,
der fulgte med projektet.6Villakvartererne
var anbragt i havebylignende områder sam
let om pladser ved de gamle landsbyer,
omtrent sådan som arkitekten Charles Schou
senere udformede Vigerslev Haveforstad.
Inspirationen fra Camillo Sitte ses også
tydeligt i vejnettet, hvor krumme hoved
færdselsårer blandedes med små snoede
gadeforløb i villakvartererne, som det i dag
kan ses i kvarteret omkring Genforenings
pladsen. Forchammer har dog påpeget, at et
forslag fra 1903 til bebyggelsen af kvarteret
mellem Bellahøj, Godthåbsvej, Frederiks-
sundsvej og Grøndalen er præget af mange
diagonalgader og stor detaljerigdom.7Rundt
om byen foreslog Strinz en ydre ringbane til
tog eller sporvogne, der senere skulle kom
bineres med en firesporet vej. Havnen skulle
ifølge planen udvides ved Sydhavnen, hvor
der allerede eksisterede industri og gode
infrastrukturelle forhold, og der skulle
tilføjes to broer over havnen syd for Lange
bro og fra Refshaleøen til Toldboden.
Byen er hos Strinz omkranset af et grønt
bælte fra Harrestrupåen over Damhussøen
og Utterslev Mose helt til Ryvangen. Denne
tanke deler han med mange af de andre kon
kurrencedeltagere, og den er formentlig
inspireret af nogle af de tidligste byplankon
kurrencer f.eks. konkurrencen om Wiens
Ringsstrasse i 1858 og Stiibbens forslag til
udvidelsen af Köln i 1880. Allerede i 1860'-
erne foreslog Ferdinand Meldahl en parkring
omkring København i forbindelse med be
byggelsen af de gamle voldarealer.
Samlet set er Strinz' plan en kombination
af nogle velgennemtænkte trafikale anlæg og
tidstypisk eksempler på stor detaljerigdom,
der viser inspirationen fra Camillo Sitte og
tidens skønvirkestil. Men de mange detaljer i
planen og Strinz' forslag til bebyggelse af
enkelte kvarterer er gået ud over visionerne
om en fremtidig storby.
Det omvendte gør sig gældende i afdelings
ingeniør Aage Bjerres projekt, som fik kon
kurrencens andenpræmie. Bjerre havde på
dette tidspunkt været ansat i Stadsingen
iørens kontor i en årrække, og man fornem
mer et stort kendskab til de lokale problem
stillinger. Bjerres plan tager i meget høj grad
udgangspunkt i de eksisterende forhold.
Han mente ikke, at det var realistisk muligt
at gennemføre en ideel byplan.81 stedet for
søgte han at rette op på nogle af de proble
mer der prægede byen, og forhindre nye i at
støde til. Bjerre ville med sin plan bevare
områdets landlige karakter fordi »...Naturen
tør regnes for at have en bedre Smag end fler
tallet af Husejere«.9Han erkendte, at dette vil
le gå ud over de mere storslåede arkitektoni
ske virkninger, og der er ingen tvivl om, at
Bjerres plan er mere kedelig end Carl Strintz'
romantiske forslag. Men samtidig repræsen
terer Bjerre en mere fremadskuende og funk
tionsorienteret retning indenfor planlægnin
gen. M.h.t. bebyggelsen foreslog han f.eks.,
at man anbragte den høje bebyggelse på bak
kedragene og den det lavere byggeri i lav
ningerne for at understrege landskabets
karakter, fremfor at udjævne det, og for bed
re at kunne føre røgen væk fra byen. Dette er
siden gennemført ved de høje huse på Bella
høj og i Høje Gladssaxe-byggeriet. Projektet
bærer også præg af nye, kollektivitiske tan
ker om 3-etagers rækkehuse med fælles
bagstier (som senere ved Bakkehusene) og
pavillonbyggeri med mindre huse lagt
omkring et lukket torv. Dermed imødekom
han ønsket om fornuftige arbejderboliger,
dog uden at anvise om de skulle være eje
eller leje. (Den socialdemokratiske gruppe i
27