27 / 196
Ulla Tofte
til at påvirke dansk byplanlægning omkring
århundredeskiftet. Formentlig var det Stub
bens forslag om, at der skulle udarbejdes
generalplaner for alle storbyer, der førte til at
Københavns Borgerrepræsentation den 30.
januar 1905 efter forslag fra ingeniøren Alex
ander Foss og flere andre konservative bor
gerrepræsentanter nedsatte et fællesudvalg
for at »prøve Tanken om, at en Del af Kom
munens udstrakte Jorder i de ydre Distrikter
gradvis indrettes og anvendes til Bebyggelse
for Byggeforeninger og andre på Vilkår, der
letter en Bebyggelse af landlig Karakter og
samtidig sikrer Kommunens Kontrol med de
paagældende Grundes Værdistigning, og
eventuelt fremkomme med Forslag derom«.3
Den 2. oktober 1905 forlagde Magistraten
fællesudvalgets indstilling med forslag om
tilvejebringelse af en gade- og bebyggelses
plan for Københavns ydre distrikter med
dertil hørende detaljeret program. Forslaget
tiltrådtes af Borgerrepræsentationen den 28.
oktober samme år.
Alexander Foss var direktør i F.L. Smidth
og formand for Ingeniørforeningen, hvor
han havde afløst Charles Ambt året før. Sam
men havde de to i 1903 arrangeret en nordisk
konference for teknik og hygiejne, og Foss
havde en stor interesse for byudvikling og
byplanlægning.
P R O G R A M M E T F O R K O N K U R R E N C E N
Det fællesudvalg, Borgerrepræsentationen
nedsatte i 1905, brugte to år før et forslag til
en byplankonkurrence forelå. Det skyldtes
formodentlig en strid om, hvem der skulle
have lov til at deltage i konkurrencen. Stads
ingeniøren Julius Voigt havde muligvis haft
en forestilling om, at Stadsingeniørens afde
ling selv skulle udarbejde bebyggelsespla
nen. Dette ville have været en naturlig for
længelse af det arbejde, som afdelingen hav
de varetaget siden midten af 1890'erne. Det
foregik ofte som såkaldt »skuffeplanlæg
ning«, d.v.s. at de kommunale embeds-
mænd udarbejdede en plan, før de politisk
valgte borgerrepræsentanter havde fremsat
ønske herom, og dermed øgedes sandsynlig
heden for planens gennemførelse. F.eks.
udarbejdede Julius Voigts forgænger Ambt
selv vej- og bebyggelsesplanerne for Ry
vangskvarteret i begyndelsen af 1890'erne
flere år før fællesudvalget fremsatte ønske
om at etablere et villakvarter i Ryvangen, og
på samme måde lavede Stadsingeniørens
kontor planer for Stockholmsgade kvarteret
og området omkring Glyptoteket.4
Julius Voigt blev udpeget til at udforme
konkurrenceprogrammet i fællesskab med
stadsarkitekt Hans Beck Wright. Wright
mente ikke, at kommunale embedsmænd
burde have adgang til at deltage i konkur
rencen, og han blev bakket op af Arkitektfor
eningen. Diskussionen udviklede sig i bl.a.
Berlingske Tidende og Architekten, men
Voigt endte med at trække det længste strå -
dermed sikrede han sine egne folks mulig
hed for at deltage i konkurrencen.
I konkurrenceprogrammet krævedes der
først og fremmest en langsigtet generalplan i
størrelsesforholdet 1:10000 for de indlemme
de distrikter, samt en gade- og bebyggelses
plan i størrelse 1:2000 for de arealer, som
kommunen ejede. Generalplanen skulle
angive hovedfærdselsårer, pladser, parker,
beplantning samt sporveje og jernbanelinier,
mens der i gade- og bebyggelsesplanerne
skulle tages stilling til bebyggelsesarter. Det
te skulle ske ved en zoneopdeling af sluttet
og åben bebyggelse, villakvarterer, arbej
derkvarterer, fabrikskvarterer m.v. I detail
planerne blev konkurrencedeltagerne endvi
24