22 / 196
Da København gik i dybden, højden
-
og bredden
fOD
om
23røttb3i)i>i (SogitS ^¡ubleiutiielfe amber Staben Sjøbciiljntut.
Jlæalienbovg, 5fn3bir April 1900.
ffjøbetityaPtf.
ivtjft {jo« 3- ■£>•©djiilO.
1
H0.
Fig. 5. Lov om Brøndshøjs Sogns Indlemmelse under Sta
den Kjøbenhavn. 3. april 1900. Tilsvarende love gjaldtfor
Sundbyerne og Valby.
periode på seks år at udpege to andre
repræsentanter. Disse skulle sammen med de
nye borgerrepræsentanter samt den relevan
te borgmester eller rådmand tage sig af opga
ver, som sognerådene hidtil havde klaret.
Hvad sagde den menige københavner til for
andringen? Det ved man ikke meget om. En
kvinde fra Sundbyerne skrev i sine erindrin
ger om indlemmelsen i 1902, at »der var stor
fest herude, Amagerbønderne til hest smyk
kede med blomster og grønt red gennem
Amagerbrogade, fra vinduerne blev der
kastet raketter over hestene, så de stejlede, og
raketterne knaldede«.
Bortset fra dette - samt skandalen om jord
opkøbet i 1898 - var Københavns kommune i
1901/1902 uden dramatik blevet tre gange
større i areal (fra 4.000 tønder land til 12.000)
og havde fået godt 10 % flere indbyggere (fra
360.000 til 400.000).
Indlemmelsen af Brønshøj og Valby gav
den voksende hovedstad umiddelbare og
økonomisk fordelagtige udviklingsmulighe
der ved at sikre jord til en rimelig pris til sto
re boligområder, infrastruktur og andre for
mål. Indlemmelsen af Sundbyerne skal sna
rere vurderes som en formaliseret optagelse
af en københavnsk bydel, som blot længe
havde ligget udenfor kommunegrænsen.
Modsat områderne mod nordvest og vest var
det først og fremmest mennesker og ikke are
aler, man indlemmede med Sundbyerne,
som lokalhistorikeren Lisa Elsbøll træffende
har formuleret det.
Politikere og embedsmænd havde set med
eftertidens distance vist betydelig fremsynet
hed, som blev fulgt op af den byplankonkur
rence om de indlemmede distrikter, som gen
nemførtes i 1908.
Indlemmelsen fik et lille efterspil. I decem
ber 1903 vedtog den socialdemokratisk og
liberalt dominerede borgerrepræsentation at
give navnet Borups Allé til den nye chaussé
med træer på begge sider, som forbandt
Nørrebro med Brønshøj og Utterslev. Det
skete »til Minde om den afdøde Borgmester,
som jo ganske særlig har arbejdet for Ind
lemmelserne, hvortil det Terrain, hvor denne
Gade findes, hører«.
Men som så ofte før ledsaget af politisk
drilleri. Den socialdemokratiske Johannes
Rump følte sig tiltalt af det nye princip at
bruge gadenavne til at hædre afdøde politi
ske modstandere med. »Det er et Princip, der
ikke er benyttet før af Kommunalbestyrel-
19