21 / 196
Torben Ejlersen
Sundbyerne allerede som en københavnsk
bydel. Det ville derfor være naturligt at ind
lemme Sundbyerne. Det blev kun dyrere og
mere kompliceret, hvis man ventede. Det
gjorde det lettere, at Sundbyernes beskatning
allerede ved udskillelsen fra Tårnby i 1896
var blevet omlagt fra hartkornsskat til skat
beregnet på fast ejendom, som svarede til for
holdene i København. En positiv økonomisk
detalje var desuden, at Sundbyerne netop
havde fået et gas- og vandværk.
Politikerne havde tilmed målebåndet frem
me. Det vejede for en indlemmelse af Sund
byerne, at afstanden i lige linie til Kongens
Nytorv kun var 1,5 kilometer, mens Valby og
Brønshøj lå længere borte, henholdsvis 3,7
kilometer og 3,6 kilometer. Hertil kom, at
Københavns kommune ønskede at flytte
Ladegården ved Skt. Jørgens Sø til Amager
Fælled på en grund i Sundbyernes kommu
ne, som København havde købt. Det blev i
1908 til Sundholm. Forskellige vanskelighe
der i forbindelse med opfyldningen af vanda
realet ved skydebanerne og geværfabrikken
på Amager - det senere Islands Brygge - ville
blive lettere at håndtere efter en indlemmelse.
Den socialdemokratisk ordfører for udval
get, Anders Hvass, og den konservative borg
mester Borup anbefalede forslaget, og at man
hurtigt gik til rigsdagen med ønske om den
nødvendige lovgivning. Kun den radikale
Oscar Johansen var kritisk og stemte imod.
Det var efter hans mening »en betydelig
Mangel«, at Frederiksberg, Hellerup og
Charlottenlund ikke skulle lægges under
København, da man også burde have velha
vende områder med. Han indrømmede dog
blankt, at det for tiden var håbløst at foreslå.
Johansen var vist den eneste, som gjorde
opmærksom på de miljømæssige værdier.
Han håbede, at man ved indlemmelsen af
Sundbyerne ville slippe for »de store høje
18
Stendæmninger«, som bolværksstrækninger
andre steder udgjorde, så man især langs øst
siden af Amager kunne få »en virkelig
Adgang til Søen«. Han vidste meget vel, at
mens de, som kom med økonomiske projek
ter altid blev modtaget med åbne arme, måtte
de, som tænkte på andre ting, komme ydmygt
bedende. Han ønskede også, at man bevare
de noget af de gamle volde både af historiske
hensyn og af hensyn til friluftslivet.
Indlemmelsen af Sundbyerne rummede et
politisk perspektiv, som dog ikke fremgår af
forhandlingerne. Efter en indlemmelse kun
ne Sundbyernes store arbejderbefolkning
under de kommende kommunevalg bidrage
til at styrke socialdemokratiet i Borgerre
præsentationen, hvor partiet i disse år gik
stærkt frem og skimtede chancen for flertal.
Et første varsel var, at den konservative
finansborgmester Borup efter sin død i 1903,
med liberal støtte blev afløst af socialdemo
kraten Jens Jensen, partiets første borgmester
i Danmark. Først i 1917 fik socialdemokratiet
flertal i Borgerrepræsentationen.
Indlemmelsesforslagene, som alene gjaldt
de verdslige forhold - den kirkelige indde
ling blev justeret senere - gik glat gennem
Rigsdagen. Den 3. april 1900 vedtog man tre
love, en for hver af de relevante distrikter.
Denne fremgangsmåde sikrede, at faldt for
slaget i et distrikt, kunne det gennemføres
de to andre steder. Brønshøj og Valby skulle
indlemmes 1. januar 1901, Sundbyerne først
1. januar 1902, fordi der her var mere at for
berede adm inistrativt. Resten af 1900 og
1901 blev derfor en travl tid for embeds-
mændene.
Det blev også besluttet, at Borgerrepræsen
tationens medlemstal skulle udvides fra 36
til 42, så hver af de tre nye bydele fik to med
lemmer. Bydelene fik ret til i en overgangs-