16 / 196
Da København gik i dybden, højden
-
og bredden
han under grundkøbene ikke havde handlet
åbent nok ved at fremlægge planerne i Bor
gerrepræsentationen. Samtidig kritiserede
den socialdemokratiske borgerrepræsentant
Frederik Borgbjerg, at Borup ikke var gået
stilfærdigt til værks i forberedelsen af
opkøbene. Det kunne have bremset speku
lanterne.
Den iltre Borgbjerg glemte totalt, at det var
en partifælle, som i håb om egen vinding
havde lækket kommunens planer om jord
køb. Den politiske debat fik yderligere
næring af, at kommunevalget i 1898 havde
givet socialdemokrater og liberale flertal i
Borgerrepræsentationen. Disse to grupper
dominerede det nedsatte udvalg til besvær
for den konservativt dominerede Magistrat
med Borup i spidsen. Sagen var som skabt til
partipolitisk profilering.
I virkeligheden var der ikke større uenig
hed i kommunalbestyrelsen om det økono
misk saglige i grundkøbet i nabokommuner
ne, både det i 1894 øremærkede opkøb til kir
kegård og hospital, men også den i 1898
langsigtede jorderhvervelse. Det stod dog
klart, at vejene skiltes i opfattelsen af bolig
byggeri. Socialdemokraterne ville have kom
munalt iscenesat og finansieret boligbyggeri,
mens de konservative ønskede at stimulere
det private initiativ. Det gav spændinger i
Københavns kommune, at den »lovgivende
og finansbevilgende« Borgerrepræsentation
fik mere og mere socialdemokratisk kulør,
mens den »udøvende« Magistrat stadig var
konservativt domineret.
BRØNSHØJ
Københavns kommune var med opkøbene i
1890'erne blevet den dominerende grundejer
i Brønshøj sogn. Borup havde i 1898 som
nævnt antydet, at det kunne blive relevant at
indlemme de nyerhvervede arealer i Køben
havns kommune. Tiden var moden til at rej
se spørgsmålet om sammenlægning, ikke
blot med de allerede erhvervede arealer i
Brønshøj, men med hele sognet, ja med dele
af andre nabokommuner.
Hvordan kontakten blev indledt fortoner
sig, men der kan næppe være tvivl om, at
Københavns kommune spillede ud. I februar
1899 nedsatte Borgerrepræsentationen et
udvalg til at mødes med sognerådet fra
Rødovre-Brønshøj. Under disse forhandling
er foreslog repræsentanterne for Rødovre-
Brønshøj, at hele Brønshøj sogn skulle afgi
ves til København, altså distrikterne Brøns
høj, Husum og Vanløse. Det svarede til halv
delen af Rødovre-Brønshøj kommune. Dam
hussøen og Harrestrup å ville i så fald blive
Københavns kommunes grænse mod vest.
Umiddelbart kan det forekomme overra
skende, at et enigt sogneråd ville afgive halv
delen af sit område uden sværdslag. Det var
imidlertid en kendsgerning, at Rødovre-
Brønshøj kommune på grund af den begyn
dende urbanisering af Brønshøj, især på
Utterslev mark lige udenfor Nørrebro, var
løbet ind i svære økonomiske vanskelighe
der. Indtægterne fra den landkommunale
hartkornskat, var utilstrækkelig til at hamle
op med en forsvarlig udbygning af skole
væsen, vejanlæg, forsyning med gas og den
nye kraftkilde elektricitet samt kloakering.
Administrationen krævede også mere perso
nale. Optagelse af tyngende lån havde end
videre gjort rentebyrden stor.
En indlemmelse var derfor ønskelig. Den
kunne dog ikke ske på samme ukomplicere
de måde, som når to landkommuner regule
rede arealforhold indbyrdes. Da var det ikke
nødvendigt med særlig lovgivning. Derimod
skulle rigsdagen inddrages, hvis Køben
13