14 / 196
Da København gik i dybden, højden - og bredden
grund til byggeplads for et nyt rigshospital
til afløsning af det forældede Frederiks
Hospital i Bredgade. Staten sikrede sig desu
den en parcel i Ryvangen til Ingeniørkaser
nen, der blev opført i 1895-1896, mens et
stykke af Østerfælled gav plads til Garde
husarkasernen rejst i 1896-1898.
Derefter arbejdede kommunen videre på
en gadeplan, som allerede var blevet skitse
ret i 1888, for den tilbageblevne del af fælled
erne. Tanken var at bygge boliger, men i 1893
voksede et ønske frem hos flere kommunal
politikere om i stedet for udelukkende at
bruge kommunens del af fællederne til park
og sportspladser. Dette projekt blev realise
ret med indvielsen af Fælledparken i 1913
samt indretning af forskellige idrætsanlæg.
Stemningsskiftet i 1893 fik politikerne til at
rette blikket længere ud med placeringen af
en ny kirkegård og et nyt hospital. Hvorfor
ikke krydse kommunegrænsen og skride til
grundkøb udenfor - en helt ny tendens.
Det lå lige for at se på arealer i Brønshøj
sogn umiddelbart nordvest for kommune
grænsen. Her lå flere gårde. 1 1894 erhverve
de Københavns kommune nogle af disse
landbrugsarealer på Bispebjerg bakke, veleg
net til kirkegård. Den kommunale interesse
stimulerede spekulanterne, og grundpriser
ne begyndte at gå i vejret. I forbindelse med
handelen i 1894 blev det afsløret, at en kom
munal funktionær, som havde formidlet
kontakten mellem sælgere og køber, havde
forsøgt at tage sig betalt af begge parter og
presset sælgerne til at yde et ekstra højt
salær. Det endte med bedragerisag mod
funktionæren.
I 1894 fik kommunen skøde i Emdrup på
marker, som skrånede ned mod Lersøen. Her
kunne det nye hospital lægges. Grundkøbet
var just ikke præget af kommunal koordina
tion. Det viste sig, at tre forskellige kommu
nale repræsentanter uafhængigt af hinanden
via ejendomsmæglere havde taget kontakt til
ejeren. Arealet var strengt taget større end
nødvendigt for det planlagte hospital. Det
stod dog klart, at formålet med at få fat på
grunde på Bispebjerg og i Emdrup var at løse
det konkrete behov for en kirkegård og et
hospital. Bispebjerg kirkegård blev indviet i
1903, mens Bispebjerg hospital først kunne
tage imod patienter i 1913.
JORD TIL FREMTIDEN
1 1898 indledtes en ny runde opkøb af opkøb.
Under ledelse af finansborgmester Ludvig
Christian Borup blev det i maj 1898 besluttet,
at kommunen skulle lægge hånd på arealer i
Utterslev. Formålet var ikke denne gang at
reservere plads til bestemte byggerier, men
generelt at få kontrol over den tilfældige byg
ge- og anlægsaktivitet, som var begyndt at
præge området med risiko for at hæmme
etableringen af fornuftige vejforbindelser
mellem København og de grunde, som man
havde fået fat på i 1894. Det gjaldt også om
at komme de stadig ivrigere private grund
spekulanter i forkøbet. Borup lagde ikke
skjul på, at det kunne komme på tale at ind
lemme Utterslev og Emdrup i Københavns
kommune.
I juni 1898 fik et kommunalt fællesudvalg
for vejforbindelser bemyndigelse og et milli
onbeløb til at købe ejendomme op i nabo
kommunerne. Københavns kommune var da
slået ind på en ny strategi, hvor køb af jord
skulle tjene vejanlæg, men også endnu ikke
nærmere præciserede formål. En byplan
mæssig tankegang var ved at vinde indpas,
hvor man i god tid og til en rimelig pris kun
ne sikre sig arealreserver til løsningen af
fremtidige opgaver.
1 1