28 / 196
Bypkonkurrencen i København 1908-09
dere bedt om at tage hensyn til eksisterende
bebyggelse samt til de veje, der enten allere
de var udlagt, eller som kommunen havde
planer om at udlægge. Det blev også påpe
get, at man fra kommunens side ønskede at
forbinde eksisterende og kommende parkan
læg med brede, beplantede veje.
Programmet er et godt udtryk for kommu
nens planlægningsambitioner omkring
århundredskiftet. Den funktionsbestemte og
»tekniske« byplanlægning afspejles tydeligt
i kravene om et samlet vejnet, zonering af
bebyggelsen og gode trafikale forbindelser.
Erkendelsen af, at sporveje var blevet en
væsentlig trafikal faktor kan også aflæses i
konkurrenceprogrammet, hvor der til gen
gæld ikke blev taget særligt hensyn til cykli
sterne, til trods for at de allerede på dette
tidspunkt udgjorde en væsentlig del af byens
trafikanter.
Konkurrenceprogrammet afspejler også den
indflydelse, Stadsingeniørens afdeling hav
de fået på byudviklingen op gennem
1890'erne. Programmet er et udtryk for
Stadsingeniørens visioner, og da han var
stærkt påvirket af de teknisk orienterede
strømninger i europæisk byplanlægning,
blev disse aspekter betydeligt mere fremtræ
dende end de æstetiske.
Bedømmelseskomiteen bestod af 9 perso
ner, hvoraf to var valgt af Borgerrepræsenta
tionen (murermester P. Gram og ingeniør J.
Rump) to var valgt af Magistraten (borg
mester Jens Jensen og borgmester Jacob Mar-
strand) to var valgt af Akademisk Architekt-
forening (kgl. bygningsinspektør Hack
Kampmann og professor Martin Nyrop), to
var valgt af Dansk Ingeniørforening (gene
raldirektør, tidl. stadsingeniør Charles Ambt
og telefondirektør Frederik Johannsen) og
endelig havde Foreningen til hovedstadens
forskønnelse valgt et medlem (landskabs
gartner Edvard Glæsel).
D E P R Æ M IE R E D E P R O JE K T E R
Den 27. maj 1909 kunne bedømmelseskomi
teen fremlægge resultatet af konkurrencen
på et møde i borgerrepræsentationen. I alt 19
projekter var indkommet til konkurrencen.
Vinderen blev stadsgeometer Carl Strinz fra
Bonn med projektet »Urania«. Anden
præmien blev tildelt afdelingsingeniør i
Stadsingeniørens afdeling Aage Bjerre for
projektet »Tre Træer«. Tredjepladsen gik til
arkitekterne Ulrik Piesner og Aage Mathie
sen sammen med ingeniør M. Frandsen og
landsskabsgartner Aage Hansen for deres
projekt mærket »Københavns våben 1296«.
På fjerdepladsen blev afdelingsingeniør O.K.
Nobel fra stadsingeniørens afdeling og arki
tekt Holger Rasmussen præmieret for pro
jektet »Anno 1977«. Endelig havde bedøm
melseskomiteen valgt at indkøbe projektet
»Wayland Smed« indsendt af arkitekten og
ingeniøren Alfred Råvad, der var bosidden
de i Chicago.
Det fremgik ikke særligt tydeligt af de
præmierede projekter, at konkurrencen var
international. Godt nok gik førstepræmien
til en tysk byplanlægger, men de øvrige præ
mierede projekter var danske, og flere af
dem udarbejdet af folk, med et særdeles
godt lokalkendskab. Samme tendens ses i
mange af de andre europæiske byplankon
kurrencer, der blev afholdt i slutningen af
1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Præmierne gik oftest til folk, der i kraft af
deres embede havde et særligt indgående
kendskab til byen.5
Carl Strintz' vinderprojekt »Urania« an
viste en klar zonering af byen, der blev
25