BYPLANHISTORISK PERSPEKTIV
PÅ KØBENHAVNS UDVIDELSE 1 1901/1902
Af Bo Larsson
Københavns indlemmelse af nabosognene i
1901/1902 kom midt i en periode af en hur
tig byvækst, da den moderne storby var ved
at finde sin form. Nye kommunikationsfor
mer, især jernbanerne og sporvejene, gjorde
det muligt at bo 10 -15 km fra arbejdspladsen
i byens centrum. Københavns udvikling lig
ner den i mange europæiske storbyer. Før
1850 var der kun få egentlige storbyer i Euro
pa, men i perioden indtil 1900 udvikledes
mange hovedstæder, regionale centre og nye
industribyer til storbyer. Københavns ind
lemmelser må ses i dette længere perspektiv.
I det følgende betragtes Københavns udvik
ling i forhold til sammenlignelige euro
pæiske storbyer.
Fig. 1. København. C. Seidelins plan 1857. Holm og
Johansen 1941.
STORBYUDVIKLINGEN SPRÆNGER BYENS GAMLE
RAMMER 1850 - 1900
København var efter den store udvidelse i
det 17. århundrede1omgivet af store befæst
ningsanlæg. Byen blev tættere og tættere
bebygget indenfor disse rammer indtil 1852,
da arealet mellem søerne og Jagtvejlinien
blev åbnet for bymæssig bebyggelse.21 1853
begyndte planlægningen af en ydre befæst
ningsring (Vestenceinten m.v., nedlagt i 1920)
og i 1856 blev de gamle volde sløjfet.3Con
rad Seidelins plan fra 1857 dækkede hele are
alet, inklusive Tivoli og Kastellet, med kar
rébebyggelse, afvekslende med monumen
talbygninger, store torve og boulevarder.
Foreløbig skete dog ingen udbygning. Pro
fessor Ferdinand Meldahl på Kunstakademi-
Fig. 2. København. Meldahls plan 1865. Holm og Johan
sen 1941.
37