45 / 196
Bo Larsson
Fig. 8. Berlin. Hobrechtplanen 1858-1862. Hall 1986.
mest kendte strøg, Kurfürstendamm, lå
udenfor Hobrechtplanens rammer. Planens
rammer blev hurtigt sprænget, og Kur
fürstendamm blev indviet i 1888 som en
smuk forbindelsesgade til villakvarteret
Grunewald.22
Parallelt med byplaninitiativerne blev ba
nesystemerne udbygget. Berlins radialbaner,
der endte med sækbanegårde, blev forbun
det med en ringbane i 1880erne, og en Stadt
bahn blev bygget på viadukt gennem hele
den centrale by. Wien fik tilsvarende ringba
ner, og i København blev banespørgsmålet
endelig løst ved at Boulevardbanen blev ind
viet i 1911, og godsbaneringen (1920erne)
med Ringbanen for persontrafik i 1930.
Sløjfningen af Københavns volde og plan
lægningen af voldkvarterene har således
mange paralleller i Europa. De københavn
ske voldkvarterer fik dog ikke samme monu
mentalitet som f. eks. i Wien og Athen (selv
om Seidelins plan havde den tilsvarende
monumentalitet.) Der blev heller ikke gen
nemført et sammenhængende parkstrøg som
i Hamborg, Riga og Krakow. Flere af de
monumentale boulevarder, der faktisk eksi
sterer i København, er af ældre dato. Dette
42