48 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
med ensartede kvadratnetsmønstre i næsten
alle byer. Med reference til Camillo Sitte og
de førende tyske byplanlæggere Karl Henri-
ci og Joseph Stubben27talte han om behovet
for en ny, kunstnerisk udformning af byerne,
i stedet for de skematiske ingeniørplaner.28
Han ville i stedet for grunde byplanlægning
en på nøje studier af terrænforhold og eksi
sterende veje og på arbejde med tredimensi
onale modeller. Lange, trættende perspekti
ver skulle undgås, og i stedet for burde byen
være opbygget som serier af opfattelige,
kunstnerisk udformede byrum med smukke
udblik.
Hallman blev 1897 docent i byplanlægning
og i 1922 Stockholms første byplandirektør.
Han udarbejdede planer for omkring 70
svenske byer og bymæssige bebyggelser.
Typisk for hans planer er de slyngede gade
forløb, den bevidste brug af terrænvariatio
ner og bløde parkanlæg. Hallmans egentlige
gennembrud kom med førstepræmien i en
byplankonkurrence i Göteborg i 1901, som
bl. a. omfattede Kungsportsavenyens afslut
ning imod syd (Götaplatsen) og en fortsat
udbygning i et område med 80 m niveaufor
skel.29 I Stockholm fick Hallman størst kon
kret betydning ved udformningen af have
byen Enskede i 1907 og boligbebyggelserne
Rodabergsområdet og Lårkstaden fra 1920-
erne i den indre bydel. I disse områder viste
Hallman, hvordan bebyggelsen og gadefor
løbet på en blød måde kunne tilpasses bjerg
terrænet og give store oplevelsesværdier.
Fig. 13. Stockholm . H allm ans plan fo r Gam la Enskede 1907. Eriksson 1990.
45