50 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
Fig. 15. Helsingfors. Udsnit af Jung og Saarinens plan
1918 med Kungsavenyn. Helsingfors planerar 1970ff.
ret med storgårdskarréer, rækkehuse, villa
bebyggelse, monumentalbygninger, boule
varder og mindre gader, pladser og parker.
Kun enkelte dele af planen blev dog gen
nemført. Planen suppleres af en teoretisk
beskrivelse som bl a refererer til Howards og
Unwins ideer og til engelske havebyer som
Hampstead Garden Suburb, Letchworth,
Port Sunlight og Bournville. 1 1918 fremlag-
de Eliel Saarinen sammen med Bertel Jung
og Einar Sjostrom en plan for Stor-Helsing-
fors, inklusive dele af nabokommunerne.
Den var finansieret af en forretningsmand,
Fig. 16. Hampstead Garden City 1907. Posch 1981.
Julius Tallberg, som ville forære kommunen
planen på sin egen 60-års fødelsesdag. Pla
nen er en vision for storbyens samlede
udbygning, hvor Howards havebyprincip
tilpasses eksisterende strukturer og ejerfor
hold.
Omkring den eksisterende by foreslås en
ring af havebyer, alle med en tæt kerne og
forbundet med hinanden og det centrale
Helsingfors ved forstadsbaner og veje. En ny
hovedbanegård vises 3 km nord for den eksi
sterende, og mellem den gamle og nye bane
gård skulle baneterrænet erstattes af en lang,
lige monumentalgade, Kungsavenyn, som
var påtænkt som byens nye hovedstrøg (sva
rende til Sveavågen i Stockholm). Omkring
denne akse skulle Tdloviken/Toolonlahti
tørlægges og erstattes med karrébebyggelse.
Byen skulle på denne måde få et aksefast og
monumentalt centrum, lignende Otto Wag
ners storbyprojekt.33Planen vises detailleret
med alle nye gader, pladser, baner, karréer,
monumentalbygninger og parker.34
I Oslo byggedes haveforstaden Ullevål
Hageby i 1916-21, tegnet af Oscar Hoff og,
ligsom karrébydelen35 Torshov fra 1917-25,
planlagt i Sittes ånd. Oslo byplanchef Harald
Hals præsenterede i 1929 en generalplan for
byen, hvor et helhedsgreb blev uddybet med
47