56 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
Valby, Sundbyerne og Brønshøj blev indlem
met i 1901, var kommunen allerede storgrun
dejer i nogle af disse distrikter. Kommunen
fortsatte at købe jord også i nabokommuner
ne, bl. a. Rødovre og Hvidovre. Disse kom
muner blev ikke indlemmet, da man mente
at de lå for langt ude. Man anså det på for
hånd for politisk håbløst at indlemme Frede
riksberg og Gentofte, som allerede i høj grad
var udbygget med velhaverområder. På
trods af at indlemmelsen tredoblede kom
munens areal fra 26 km2 til 74 km2, var den
meget begrænset i forhold til forstadsudvik
lingen. 1 1940 blev yderligere 11 kommuner
betragtet som forstadskommuner, og Stor
københavn dækkede da 387 km2, med over 1
million indbyggere, hvoraf 700 000 i Køben
havns kommune.
I flere andre europæiske storbyer blev stort
set hele forstadsområdet indlemmet. I Wien
gennemførtes indlemmelserne i flere trin.48
Efter indlemmelserne i 1904 omfattede kom
munen 273 km2 og nåsten 2 millioner ind
byggere. I dag omfatter kommunen 414 km2.
Berlin omfattede efter indlemmelserne i 1920
859 km2med 3 millioner indbyggere, hvor de
forskellige bydele fik et betydeligt selvsty
re.49Hamborg var længe opdelt på flere kom
muner - bl. a. Altona var en selvstændig
kommune - men i 1938 blev størstedelen af
byregionen samlet i én kommune. Hvis
Københavns kommune i dag størrelsesmæs
sig skulle svare til f eks Wien eller Hamborg,
skulle kommunen omfatte centralkommu
nerne, Københavns amt og i hvert fald Hørs
holm, Birkerød, Farum og Greve kommuner
i naboamterne. Amsterdams areal50voksede i
1921 ved indlemmelser til 175 km2. Omkring
Fig. 26. København, Helsingfors, Oslo og Stockholm.
Centralkommunernes indlemmelser i 1900-årene. Kort i
samme målestok. Bo Larsson 1983.
051.0
FØR
IM?
111
ms
tøBENHA'JN
nol
I 1I IW
H
elsingfors
jgjg før.
mn
[HH 1146
111 uce
ST0CKH0 LM
tø ffl FØR 1106
lim i?os
= IH3
t±f W*
I
‘til
III
C e n t r a l k o m m u n e n s i n d l e m m e l s e r
53