57 / 196
Bo Larsson
Riga51 var der fra gammel tid en zone på
totalt 750 km2, hvor byens borgere kunne dri
ve landbrug. Dele af zonen blev udbygget
med forstæder. Riga kommune omfatter i
dag ca 307 km2. I Wien begyndte en aktiv
kommunal jordpolitik i 1912 og i 1926 ejede
kommunen næsten 67 km2areal.521 Amster
dam begyndte den aktive kommunale jord
politik i 1896. Kommunen ejede i 1900 75 %
afjorden i kommunen, som da omfattede 150
km2, og 65 km2 i nabokommunerne.53 Det
almennyttige og kommunale boligbyggeri
blev i Wien, Amsterdam og Hamborg brugt
som et aktivt middel at planlægge byen på
en god måde.
Omkring Stockholm voksede fra 1870erne
nye forstæder planløst op udenfor by
grænsen. Her var der var frit spil for speku
lanter til at udstykke byggegrunde, bl. a. nær
lokaltogstationerne. På den ene side bygge
des højstatus villaområder af private selska
ber, som også investerede i forstadsbaner
(Djursholm, Saltsjobaden, Lidingo m. v.). På
den anden side byggedes træhuse af lav
standard uden vand og afløb for lavind
komstgrupper. I 1900 var der ca. 50 større
eller mindre forstadsbebyggelser udenfor
bygrænsen.54Stockholms »røde borgmester«,
social-demokraten Carl Lindhagen (søn til
Albert Lindhagen) begyndte i 1904 en aktiv
kommunal jordpolitik med opkøb af store
arealer. Inden få år ejede kommunen næsten
hele Bromma sogn i vest og Brånnkyrka sogn
i syd. Disse sogne blev indlemmet i 1906 hhv.
1913. En ny byplanlov i 1907 bidrog også til
forbedrede styringsmidler. Kommunen
udlejede grundene med »tomtrått« og støtte
de »egnahemsrorelsen«. Nye havebyer blev
bygget med bl a Stockholms kommune, AB
Hem på Landet og AB Stockholms Tråd-
gårdsståder som bygherrrer. Stockholms
indlemmelser er parallelle til Københavns,
da de ikke omfattede højstatusområderne
mod nord og øst. Her blev kommuneg
rænsen fastholdt ved de gamle bytolde. For
stadsområderne dækker stadig ca 15 kom
muner udenfor Stockholms kommune.
Helsingfors og Oslo gennemførte ikke
større indlemmelser før i 1946 henholdsvis
1948. Begge byer undlod at indlemme velha
verkommunerne mod vest, nemlig Bærum
og Asker ved Oslo og Esbo/Espoo og Gran-
kulla/Kauniainen ved Helsingfors. Byområ
dene omfatter i dag henholdsvis 18 og 8
kommuner.55Også i Göteborg er de forholds
vis velhavende forstadskommuner mod syd
og øst, holdt udenfor indlemmelserne. I Hel-
singforsområdet var store dele af jorden
siden lang tid ejet af kommunen, såkaldt
donationsjord, overdraget fra staten i det 17.
århundrede.56Dele afjordene blev efterhånd
en solgt fra. Andre dele blev udlejet. Fra slut
ningen af det 19. århundrede begyndte kom
munen systematisk at opkøbe jord, også i
nabokommunerne. 11940erne ejede kommu
nen ca. 40 km2jord, fortrinsvis i områder, der
blev indlemmet i 1946.
DEN OVERORDNEDE STORBYPANLÆGNING
Udbygningen af de indlemmede distrikter i
København skete i etaper, uden at byplan
konkurrencen blev fulgt op af en samlet plan.
I 1954 kom endelig en generalplanskitse,
men da var størstedelen af arealet allerede
udbygget. 11920erne blev der gjort opmærk
som på behovet også for en regional plan
lægning i en byregion, der omfattede mange
kommuner. På Dansk Ingeniørforenings ini
tiativ kom et udvalg i 1926 med en Trafiklinie-
betænkning for centralkommunerne og
Københavns amt. Planforslagets ring- og
radialveje fik stor betydning for den konkre
54