63 / 196
Bo Larsson
sen) om Bjerres andenpræmieforslag: »På hel
hedsplanen er der ikke vist nogen smaalig
Detaillering af de Vejanlæg, som først skulde
realiseres en Menneskealder senere. Den er
snarere en moderne 'Generalplan', der ordner
Hovedfærdselslinierne og fordeler Arealerne
til forskellig Anvendelse. (...) Ved Hjælp af bre
de Parkalleer har Forfatteren søgt at forbinde
eksisterende og foreslaaede Parker til et sam
menhængende System af grønne Omraader.
(...) Med Afvigelser i Enkeltheder har denne
Plan siden dannet grundlag for Byplanlægnin
gen i Københavns ydre kvarterer.« Byplan
konkurrencen behandles også indgående i
Knudsen 1988 og Rasmussen 1969.
27. Karl Henrici, professor i Aachen, var meget
influeret af Sittes idéer. Han fik præmier i
mange byplankonkurrencer og arbejdede bl.
a. med München. Joseph Stübben, Stadtbaurat
i Köln, udgav håndbogen Der Städtebau i
1890.
28. Jf. Dunér & Hall 1997, Eriksson 1990 og Hall
1991.
29. Et af Hallmans mest kendte arbejder var pla
nen for den ny by Kiruna i 1901. Hans gene
ralplan for Kalmar i 1903 erstattede en tidlige
re rudenetsplan fra 1876.
30. Lilienberg udarbejdede bl. a. generalplanen
for Uppsala i 1921, som erstatning for en rude
netsplan fra 1880erne. Planen viste hvordan
den eksisterende by næsten hele vejen rundt
kunne omgives af en Sitte- og Unwin-inspire-
ret havebybebyggelse. Planen viste detailleret
enkelthuse, matrikelskel, alleer, gangstier
m.v., selvom det ikke var hensigten at fast
lægge hele udformningen.
31. En central afhandling om Albert Lilienberg er
Bjur 1984. Lilienberg behandles også i Dunér
& Hall 1997, Eriksson 1990, Hall 1991, Larsson
1983 og Rådberg 1994.
32. Jf. Sundman 1991. Soncks og Saarinens idéer
og planer behandles også i Hall 1986, Larsson
1983, Sundman 1983 og i materiale fra stads
planeringskontoret i Helsingfors fra 1970erne
og 1980erne.
33. Munksnås-Haga blev indtegnet, i princippet
som i planen fra 1915.
34. Det er en strukturplan samtidig med en detail
leret byarkitektonisk vision. Planen kunne
dog ikke realiseres, da styringsmidler og pen
ge manglede. Der var en diskussion om, hvor
vidt Tölöviken burde tørlægges eller ikke. Ber
tel Jung havde i sin generalplan for Helsing
fors kommune i 1915 foreslået at etablere en
"Centralpark« omkring Tölöviken og baneter
rænet. Gennem 1920erne diskuteredes spørgs
målet om park og vand kontra Kungsavenyn
og cityudvidelsese, og i 1924 blev der afholdt
en konkurrence. I 1932 fremkom et general
planeforslag om en etapevis realisering af
Kungsavenyn. Det endte dog med att vands
pejlene og størstedelen af grønne arealer blev
bevaret, ligesom hovedbanegården. Godsba
negården blev dog senere flyttet imod nord.
35. Jf. Lorange & Myhre 1991 og Oslo Byplankon
tor 1960.
36. Konkurrencen er indgående beskrevet i Wulz
1979. Jf. også Hall 1986.
37. Jf. Rådberg 1994, Sandell 1984 og Senatsve
rwaltung für Stadtentwicklung und Umw
eltschutz, Berlin 1990.
38. Jf. Purchla 1990.
39. Byplanidealernes udvikling i de indlemmede
distrikter er indgående beskrevet i Stadsin
geniørens Direktorat 1942. Jfr også Peter
Bredsdorffs og Steen Eiler Rasmussens gen
nemgang i Holm & Johansen 1941 samt Knud
sen 1988, Larsson & Thomassen 1991 og
Rasmussen 1969. Områderne beskrives også i
en lang række arkitektur- og byplanhistoriske
oversigter.
40. Jf. Hall 1986 og Sundman 1983 og 1991.
41. Jf. Bjur 1984, Fog & Westerlind 1979 og
Rådberg 1994.
60