68 / 196
Byplaner og kulturelle modeller
og Glostrup, mens hovedstaden og dens cen
trum bliver affolket.1 Med en relativ forsin
kelse, hvad angår urbanisering og industria
lisering, falder Københavns ekstensive
modernisering ved overgangen til det nye
århundrede sammen med politiske, sociale
og kulturelle omvæltninger. De internationa
le idealer udvikler sig side om side med styr
kelsen af en national og lokal, kulturel iden
titet. Med blikket vendt mod de mest mar
kante nyskabelser og teknikker søger man
samtidig efter den folkelige, nordiske histo
rie samt efter byernes historiske topografi.
De omtalte konkurrencer drejer sig ikke
længere om projekter, der sigter mod at ind
drage områder, som er indlemmet i byen fra
tidligere fæstningsområder, og som er opgi
vet af de militære myndigheder. Det drejer
sig heller ikke om udstykningsplaner ved
rørende en større eller mindre udvidelse,
eller om planer til at genopbygge et kvarter
efter gennemførsel af en vej. I disse projekter
har den eksisterende by derimod et relativt
lille centrum i forhold til indretning af
bebyggelser under udvikling. Opslugt af det,
der anses som bymæssigt roderi, både fysisk
og socialt, bliver byen igen draget ind i
debatten ved tabet af sine håndgribelige
grænser.
STORSTADSFORMNING OG NY PROFESSIONEL
DYNAMIK
Det omfattende program samt antallet og
kvaliteten af de indkomne forslag fra flere
forskellige lande gør, at konkurrencen for
Stor-Kjøbenhavn12 indskriver sig i denne sto
re bølge af byplanlægningsprojekter ved
rørende hovedstædernes udvidelser og er
genstand for en stærk international konkur
rence. I årene 1890-1910 udskriver hovedsta
den flere forskellige konkurrencer, men de
omfatter især bebyggelsesplaner for bydele
eller infrastruktur.13 Som følge af nabodi
strikternes indlemmelse i 1901-1902 sker der
en tredobling af Københavns areal, men kun
en udvidelse af folketallet fra ca. 360.000 til
400.000.14
Den udvikling, der skete i Gross-Wien,
Gross-Berlin, men også i Greater London og
Greater New York, gav på én gang anledning
til byernes fysiske vækst og skabte en idé om,
hvad man forstår ved en hovedstad eller en
verdensby, hvorved også København »fik sin
trang til større prædikat.«15Myndighederne
besluttede derfor i 1907 at udskrive en offent
lig konkurrence i stedet for at indkalde kom
munens egne tekniske forvaltningsafdelin
ger eller konsulenter. Dette kommer til
udtryk i nedenstående formulering om at
lade Danmark indgå i den internationale
byplanbevægelse:
»I lighed med hvad der i andre byer har
fundet sted i lignende tilfælde, anser man det
for rettest, at den ommeldte bebyggelsesplan
søges tilvejebragt ved en offentlig konkur
rence...«.16
Under udarbejdelsen af programmet søger
stadsingeniør J. Voigt råd hos forbundet af
tyske arkitekter og forenede ingeniører. Han
henvender sig endvidere til stadsingeniøren
i Helsingfors, som sender ham programmet
fra Helsingsfors' konkurrence udskrevet i
1899, samt til Stockholms stadsbygningsle
der, fra hvem han modtager programmet fra
Goteborgs konkurrence i 1900.17
I den endelige udgave af programmet, som
bliver offentliggjort den 15. januar 1908,
anføres et bud på en generalplan vedrørende
alle de indlemmede ydre distrikter, men
uden at integrere selve byen. Endvidere
lægges der vægt på vejnettet, ligesom grøn
ne områder betones samt inddeling af
65