71 / 196
Hélène Vacher
tidspunktet for konkurrencen underviste han
ved afdelingen »Städtebau« under Joseph
Brix og Felix Genzmers ledelse, som begynd
te i slutningen af 1907 ved Charlottenburg-
Berlins tekniske højskole. Ved sin hjemkomst
til Schweiz, fortsatte Bernoulli sin undervis
ning i byplanlægning ved Polyteknikum i
Zürich. Efter at have gennemgået uddannel
se i arkitektur i München, Karlsruhe og
Darmstadt åbnede Bernoulli sin første tegne
stue i 1903 i Berlin og gennemførte mange
arkitekt- og byplanlægningsarbejder. 1 1908
deltog han også i en konkurrence om en øst
lig udvidelse af Mannheim med et haveby
projekt, hvis overvejelser han udvikler i
artiklen »Die neue Stadt«, udgivet 1911 af
Gartenstadt,
tidsskrift for den tyske forening
for havebyer.24
Man kan også bemærke projektet »For
byen og borgere« i konkurrencen om Køben
havn, som er udført af Erik Bülow Hübe og
Nils Gellersted (1875-1961). Sidstnævnte var
da ingeniør ved det kommunale tekniske
byråd i Stockholm, og han havde allerede
modtaget en førstepræmie ved den interna
tionale konkurrence om en bebyggelsesplan
for Helsingborg i 1906. I 1909-22 leder han
Stockholms stadsplankommission og hans
projekt bliver præmieret i 1912 ved konkur
rencen om Canberra. Fredrik Sundbårg
(1860-1913) er forfatter til projektet »Stor-
København«, i samarbejde med Albert Lili-
enberg, der blev konstitueret stadsingeniør i
Göteborg i 190
7.25
Ved Göteborg konkurren
cen i 1901 opnåede Sundbårg og Per Olaf
Hallman (1869-1941) førstepræmie for deres
forslag, som i Sverige åbnede for et nyt for
hold til det pittoreske og uregelmæssige.
Hallmann, der sammen med F.W. Berger og
A.V. Aakansson indsendte projektet »Riches-
se oblige«, havde introduceret Camillo Sit-
te's ideer i sin undervisning i stadsbygnings
kunst i Stockholm. I
Nordiska Teknikermotet
i
Stockholm i 1897 havde Hallmann præsente
ret skitser til bevaring af dele af gamle kvar
terer i Stockholm, som stod for ombygning.26
Disse ingeniører eller arkitekter udgjorde
kernen i planlægningen, da Sverige fik en ny
lovgivning om byplanlægning i 1907, og
deres arbejder fik afgørende indflydelse på
landets bymæssige udvikling.27Disse eksem
pler på byplanlæggere illustrerer, at konkur
rencen om København også har været et bin
deled i den faglige udvikling på europæisk
plan.
DEN DANSKE KONKURRENCE OG DET INTERNA
TIONALE NETVÆRK FOR BYPLANLÆGNING
Efter dommerkomitéens afstemning, offent
liggjort den 4. maj, blev de 19 projekter, som
i alt udgjorde 261 planer og tegninger med
tilhørende beskrivelser, først hængt op i fest
salen på rådhuset, derefter offentligt udstil
let den 7. maj i rådhushallen (Dommerkomi
teens medlemmer, se bilag 2). »Som rimeligt
er, har denne udstilling vakt ganske usæd
vanlig interesse i arkitekt- og ingeniørkred
se. I hvilken grad det samme kan siges for det
store publikums vedkommende, er mindre
klart«, kommenterede tidsskriftet Absalon.28
Mens arkitekternes og ingeniørernes pres
se gjorde rede for de vindende projekter, gav
de danske aviser kun i ringe grad plads til
artikler om konkurrencen og udstillingen.
Effekten i udlandet blev ligeledes meget rin
ge, samtidig med at kommunen så ud til at
tøve med at promovere sit initiativ, som den
uden tvivl anså for ufuldendt, fordi forslaget
til Københavns byggelov, som blev vedtaget
af Københavns bystyre i 1908, endnu ikke
var anerkendt af rigsdagen.
Efter udstillingen på Københavns Rådhus
6 8