70 / 196
Byplaner og kulturelle modeller
nerne, som nærmere er en udførelsesplan,
bekræfter, at hovedvægten er lagt på udvik
lingen af de områder, som tilhører kommu
nen, hvilket er konkurrencens udgangs
punkt.18
De mere end halvtreds anmodninger om
konkurrencematerialet ved Københavns
kommune viser, at der er interesse for kon
kurrencen i udlandet. Over halvdelen af
ansøgerne er arkitekter eller ingeniører, ofte
i samarbejde, fra Sverige, Norge, Tyskland,
Belgien, men også fra Wien, Genève og New
York.
Programmet bliver også udgivet på fransk,
og kommunen modtager 13 anmodninger
fra franske arkitekter.19Ud fra det, der bliver
skrevet i den franske fagpresse samt i den
korrespondance, der kommer fra de franske
arkitekter, fremgår der nogle tvetydigheder,
som skyldes den noget uklare terminologi,
der hersker inden for området, som
Abercrombie nævner.
Tidsskriftet
Le Bâtiment
skriver således i
november 1907 om en konkurrence ved
rørende opførelsen af bygningskomplekser i
de ydre distrikter og i februar 1908 om en
udskrivning af en international konkurrence
inden for arkitektur i København.20Formule
ringen i programmets officielle version på
fransk er således svær at tolke for de franske
fagmænd, især på grund af termen »bebyg
gelse«. Derfor bliver der konstant sendt fore-
spørgelser til Københavns kommune om
programmet vedrørende opførelsen af et
bygningskompleks. Den franske havearki
tekt, E. Redont, en fremtrædende byplan
lægger i mellemkrigsårene, adskiller sig dog
fra de andre ansøgere ved at have forstået
formuleringen i programmet og anmoder
om en systematiserings-, udvidelses- og for
skønnelsesplan. Resultatet bliver, at de noget
vildledte franskmænd slutteligt ikke sender
projekter til konkurrencen.21
Skønt konkurrenceforslagene om bybebyg
gelse, præmieret eller ej, ofte forblev projek
ter på papir, udgjorde de et vigtigt reference
grundlag for de kommunale tekniske afde
linger og for det øvrige faglige miljø. Nogle
gange giver de anledning til beskrivelser
med teoretisk indhold, som det var tilfældet
med Karl Henricis projekt i forbindelse med
Miinchenkonkurrencen i 1893 eller med
Rudolph Eberstads, Bruno Mohrings og
Richard Petersens program for Berlin i 1910.22
Råvads bidrag til konkurrencen, som er
inspireret af den amerikanske »City Beauti-
ful« tænkning, samt Bjerres beskrivelse og
Fischers tekst, »Byplanlægningens love«,
som reflekterer over konkurrencens overve
jelser, fremsætter et omfattende sæt af ideer.23
Med disse konkurrencer udveksles og for
midles tekniske, juridiske, arkitektoniske og
sociale nye orienteringer samt modeller for
en opbygning af byerne, der påvirkede
byplanlægningspolitikken.
De fik også afgørende betydning for delta
gernes faglige karriere i en periode, hvor
byplanlægning som sådan ikke var udskilt
endnu. Det arbejde, som skal sættes i gang
for at præsentere et projekt, kræver en
»ajourføring« af igangværende opgaver,
samt af spørgsmål og holdninger angående
planlægningsprogrammers forskellige as
pekter. Der er et aspekt af forskning i dette
for de professionelle, men dog autodidakte
indenfor byplanlægning, uanset om de er
begyndere eller allerede anerkendte i deres
virke.
Blandt forfatterne til de 19 bidrag, som
repræsenterer flere nationaliteter (se Bilag 1
om forfatterne og deres projekter), træder
arkitekten Hans Bernoulli (1876-1959) fra
Basel frem med projektet »Gronne Baand«. På
67