74 / 196
Byplaner og kulturelle modeller
Det følgende år fulgte denne europæiske
cirkuleren op. Faktisk afholdt Zürich en
Städtebau-Ausstellung i februar-marts 1911,
som omfattede en del af det materiale, som
blev vist i Berlin og Düsseldorf, i særdeles
hed planer for udvidelser af Stockholm,
Göteborg, Helsingsfors, Haag og projekterne
for Gross-Berlin.371marts 1911, kunne stads
arkitekt Wright oplyse magistraten, at alle
planer og billeder returneres undtagen dem,
som vedrører fornyelsen af den gamle by, og
som for tiden vises i Zürich.
Ved denne internationale vandreudstil
lings slutning præsenterede de planer og bil
leder, der blev sendt fra København, ikke
datidens danske syn på den moderne by. At
valget faldt på at udstille planer for Fælled
parken, Bispebjerg kirkegård eller gamle
bydeles sanering henviser i det væsentlige til
aspekter om hygiejne, fysiske forhold og
sociale forhold. Denne retning er identisk
med publikationen fra 1907 i Leipzig,
Die
Assanierung von København,
et fælles dansk
værk, hvortil især A. Bjerre bidrog med sin
artikel »Staderweiterung, Bauordnung und
Parkanlagen.«38
Det var ligeledes det samme da byen
København, på opfordring af komitéen til
forberedelse af Danmarks deltagelse i den
internationale hygiejneudstilling i 1911, sva
rede positivt på invitationen fra Dresden.39
Udstillingen var opbygget i cirka 12 sektio
ner, og hver enkelt kunne indeholde flere
grupper. Det var i gruppen Städtebau, ledet
af Stübben, at det københavnske materiale
var udstillet. Det omfattede planerne om for
nyelsen af den gamle bydel, som tidligere
havde været udstillet i Berlin. Imidlertid var
ingen dansker repræsenteret i denne grup
pe, som samlede de fremtrædende personer
i den internationale bevægelse for byplan
lægning. Danmarks delegerede deltog først
og fremmest i grupperne om skolehygiejne
og hygiejnens historie.40
Disse år viser på én gang de danske fagfolks
engagement i at udveksle teknikker for at sty
re byens udvikling samtidig med, at de viste
en vis tilbageholdenhed over for det, der ske
te i forbindelse med byplanbevægelserne
»Städtebau« og »Town Planning«. Distancen
kanmåske skyldes omstændighederne under
konkurrencen i 1909, og særligt de forhold,
som lagde en bremse på den dynamik, der
skyldtes arbejdet i Københavns kommune
med en ny byggelov. Endvidere kan det skyl
des Danmarks ringere indflydelse i Europa i
forhold til Tyskland og England, som havde
den fordel frit at kunne vælge mellem de nye
teknikker inden for byplanlægning.
Olaf Schmidt, repræsentant for Danmark
ved den internationale hygiejnekongres i
Paris i 1904, giver sandsynligvis udtryk for
den holdning, der var mest ubredt blandt
hans landsmænd: at de store lande skal gøre
erfaringerne, de små lande skal følge efter og
bruge resultaterne af det arbejde, som kun
kan ske i store miljøer.41
Konkurrencen om København havde i lig
hed med den i Berlin ikke til formål at pro
movere den danske hovedstad på den nord
europæiske scene, selvom det var målet i
nogle af projekterne - f.eks. i Råvads projekt,
som gjorde stort indtryk i Danmark. Konkur
rencen gav snarere mulighed for på det tids
punkt at kombinere de tiltag, som Køben
havns kommune havde iværksat siden
1890'erne med det bedste inden for bybyg
ningskunsten. Endvidere satte den de i Dan
mark daværende kompetencer i perspektiv
vedrørende styring af byudvidelserne og de
mere overordnede fremstilling af de måder,
hvorpå der skete et brud med byen fra det
19. århundrede.
71