80 / 196
Byplaner og kulturelle modeller
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
stiftet
il885,50 og hvis tidsskrifts første nummer
udkom i januar 1911.
Denne forening, som i mange henseender
godt kan minde om en lobby af betydnings
fulde personer i København, danner i disse
år en forsamling, hvor der tages initiativer i
forbindelse med byplanlægningen i Køben
havn: »Selvom foreningen for eksempel ved
rørende fællederne ikke kunde gjennemføre
alle de sager, den havde taget under behand
ling, vilde det dog ikke være uden betyd
ning, at spørgsmaal om gjennemførelse af
planer til stadens forskønnelse være bievne
rejste af foreningen ...«.51
Denne opblomstring af foreningslivet sker
samtidig med opbygningen af et fagligt cor-
pus inden for en begyndende udskillelse af
professionen inden for byplanlægning. Til
blivelsen af de moderne og industrielle byer
gøres til genstand for en række spørgsmål og
tøven, ligesom der sker brud eller overgange
mellem den nye åbne by og den tætte »gam
le« by. Resultatet af konkurrencen i Berlin i
1910 viser således de første tegn på, at der
sandsynligvis er ved at ske en form for afbøj
ning af strømninger.
Fra nu af er det statistikerne og under
søgelsernes betydning, den funktionsopdel
te by, spørgsmålet om socialt byggeri samt
havebyidealet, som optager byplanlæggerne
mest. Interessen for udvikling af byformen
og det at skabe balance mellem de gamle og
nye bebyggelsesrammer ebber ud. Spørgs
målet om bevaring bliver det sidste punkt på
dagsordenen, og de historicistiske bevægel
ser inden for arkitektur viger pladsen for det
rationelle mønster, hvor ordet funktion
begynder at herske over formgivningen. Der
udskrives færre store internationale konkur
rencer i forbindelse med byplaner. Efter 1.
Verdenskrig kommer disse kun til at spille en
mindre rolle. Konkurrencen i 1908 efter
Københavns udvidelse afspejler således en
periode, hvor strømningen for bybygnings
kunst var på sit højeste, inden vejene skiltes.
Forfatteren takker professor, dr. phil. Helge
Gamrath, arkivar, dr. phil. Ole Degn og aka
demiingeniør Jens Simonsen for hjælp og
vejledning.
NOTER
1. Denne artikel er blevet til takket være en bevil
ling fra Staten Humanistiske Forskningsråd.
2. Politiken, 28.11.1910, »Gade- og bebyggelses
plan«, af C. Brandstrup.
3. Antony Sutcliffe (ed.), British Town Planning.
The formative Years. Oxford, 1981, s
2.
Antony D. King, »Town Planning: a note on
the origins and uses of the term«. Planning
History Bulletin, nr. 2, bind 4,1982.
4. Tidsskriftet Der Städtebau med undertitlen
»Monatsschrift für die künstlerische Ausge
staltung der Städte nach ihren wirtschaftli
chen, gesundheitlichen und sozialen Grund
sätzen« blev stiftet af Theodor Goecke (1850-
1919) og Camillo Sitte (1843-1903).
5. La Société française des Architectes urbanistes
blev stiftet i 1911. Ordet »urbanisme« bruges
første gang i 1910 af Pierre Clerget i »L'urba-
77