81 / 196
Hélène Vacher
nisme, étude historique, géographique et éco-
nomique«, Bulletin de la Société neuchateloise
de géographie, 1910, s. 213-31. I denne perio
de anvendes udtrykket »plan régulateur« med
inspiration fra det italienske »pianoregulato-
re«.
6
. Jf. Den tekniske Forenings Tidsskrift, 12.
årgang, 1888-89, s. 82. Se endvidere diskussio
nen i Casper Jørgensen, Tim Knudsen og
Anders Møller, »Charles Ambt og gadeplan
lægningen i Vestervold kvarter«, Flistoriske
Meddelelser om København, 1989, s. 85-107.
7. Tidsskriftet The Town Planning Review blev
stiftet i 1910 og fungerede som organ for
Department of Civic Design at the School of
Architecture of the University of Liverpool .
Se nr. 2, bind IV, juli 1911, s. 99 og nr. 3, bind
III, oktober 1912, s. 220.
8
. Der blev afholdt 853 internationale kongresser
om forskellige emner i 1885-1899 og 2.271 i
1900-13, cf. Antony Sutcliffe, Towards the Plan
ned City, Germany, Britain, the United States
and France 1780-1914. Oxford, 1981, s. 166.
9. C. Ambts definition af bebyggelsesplaner i
1888 var: »at sikre byen en hensigtsmæssig
udvikling, således at de enkelte dele kommer
til at danne led i en fælles organisme.« Jf. Den
tekniske Forenings Tidsskrift, 12. årgang,
1888-89, s. 82. Ca. 30 år senere henviser Char
les. J. Schou til byorganismen, som bybygger
eller byplanlægger arbejder med, jf. »Den
internationale Bybygningsudstilling i Gøte
borg«, Dansk Byplanlaboratoriums Meddelel
ser, bind 1, nr. 3,1923, s. 4-7.
10. Jf. Ludwig Hercher, Grossstadterweiterungen,
1904, og Otto Wagner, Die Grossstadt. Eine
Studie iiber diese. Wien, 1911.
11. Om Københavns udvikling til »den moderne
storstad«, se Ole Hyldtoft, »Von der Festung
zur modernen Grossstadt - Kopenhagen 1840-
1914« i T. Riis & J.M. Witt (hrsg.), A tale of two
cities, Berlin-Kopenhagen 1650-1930, Odense,
Byhistoriske Skrifter VIII, 1997, s. 81-116. I
1899 oplyste Adna F.Weber, ansat i New Yorks
forvaltning : »In 1880-90, it makes a conside
rable difference where the suburbs are placed;
without them Copenhagen has an annual
increase of 2.91 per cent, with them 3.23«. Jf.
A.F. Weber, The growth of Cities in the Nine
teenth Century - A study in Statistics, New
York, 1965 (1. Udgivelse i 1899), s.113.
12. »Stor-Kjøbenhavns Omformning«, Politiken,
10-5-1910.
13. Fx. i 1899 udskrives en international konkur
rence om de københavnske jernbaneforhold. I
1905 udskrives en konkurrence vedrørende
Fælledparken, hvor førstepræmien gik til et
projekt af ingeniør Svend Koch og afdelings
ingeniør O.K. Nobel. 1 1911 udskrives en kon
kurrence om det tidligere banegårdsterræns
bebyggelse, hvor førstepræmien gik til et pro
jekt af arkitekt E. Fischer, O.K. Nobel og afde
lingsarkitekt H. Rasmussen.
14. Byen København dækker inden for voldene et
areal på ca. 300 ha. Den såkaldt gamle bydel
udgør ca. 72 ha. Efter indlemmelse af de ydre
distrikter udvides Københavns areal fra ca.
2.350 ha til ca. 7.000 ha. Jfr. Stadsingeniørens
Direktorat, København fra Bispetid til Borger
tid, København, 1947.
15. A.J. Råvad, Borgmesterbogen - en bog om
dansk byplanlægning, København 1929, s.
196.
16. Stadsarkivet, Ejendomsdirektoratet, sag EJ
1150/1925: Forhandlingsprotokol for fælles
udvalget angående den fremtidige bebyggel
se af Københavns kommunes jorder i de ydre
distrikter: Indstilling af 10.10.1907 fra fælles
udvalg til magistraten, der blev underskrevet
af: C. Becker, H. Bing, Chr. Christiansen, H.
Hage, J. Jensen, A. Lorentzen, J. Marstrand og
J. Rump. Udvalget nedsættes i begyndelsen af
1905, og i slutningen af 1907 konstitueres
»konkurrence-kommitéen«.
78