82 / 196
Byplaner og kulturelle modeller
17. Stadsarkivet, Stadsingeniørens direktorat,
Byplankontoret, BP-sager, sag 977: skrivelse af
4.12.1906 fra forbundet af tyske arkitekter og
forenede ingeniører, Verband Deutscher
Architekten und Ingenieure Vereine, til Voigt,
hvori det anbefales at tage kontakt med bor
gmestrene fra Helsingborg, Göteborg, Pfo
rzheim, Postdam og Landshut; skrivelse af
5.12.1906 fra Helsingfors' stadsingeniør til
Voigt; skrivelse af 28.11.1906 fra Stockholms
Stadsbyggnadschef til Voigt.
18. Fællesudvalget henviser i sin beretning til
Magistraten, den 10.10.1907, til opgaven, der
blev stillet ved Borgerrepræsentationens
møde den 30.01.1905: »at prøve tanken om at
en del af kommunens udstrakte jorder i de
ydre distrikter gradvis indrettes og anvendes
til bebyggelse...«, se note 15.
19. Stadsarkivet, Ejendomsdirektoratet, sag
E J1150/1925, lægget »anmodninger om pro
gram« : Indkomne breve til stadens økonomi
kontor angående konkurrence om bebyggel
sesplan for de indlemmede distrikter.
20. Le Bâtiment, 17.11.1907: »Un concours pour la
construction d'un ensemble d'immeubles
dans les quartiers excentriques«;
idem,
20.02.1908 :«L'ouverture d'un concours inter
national d'architecture à Copenhague qui
intéresse les architectes, les ingénieurs et les
jardiniers paysagistes«.
21. Stadsarkivet,
Ejendomsdirektoratet, sag
EJ1150/1925: lægget »anmodninger om pro
gram«: Indkomne breve fra franske arkitekter
og tidsskrifter.
22. Karl Henrici, Preisgekrönter Konkurrenzen
twurf zu der Stadtterweiterung Münchens,
München, 1893. C.Werner. Rudolph Eberstad,
Bruno Möhring og Richard Petersen, Gross-
Berlin, ein Programm für die Planung der
neuzeitlichen Grossstadt, Berlin, 1910.
23. Bjerres beskrivelse og Råvads beskrivelse, jf.
Tillæg til Københavns Borgerrepræsentions
forhandlinger fra den 1. april 1909 til den 29
marts 1910, s.13-40 og s.75-109. Jf. Egil Fischer,
»byplanlægningens love«, i Kjøbenhavn som
den er og som den burde være, udg. Forenin
gen til Hovedstadens Forskønnelse, Køben
havn, 1914, s. 43-77.
24. Tidsskriftet Gartenstadt publiceredes i 1902 i
Berlin. Om H. Bernoulli, se Karl og Maya
Någelin-Gschwind, Hans Bernoulli, Architekt
und Städtebauer. Basel, 1 9 9 3 .1 de forskellige
kataloger om Bernoullis værker findes ingen
henvisning til hans projekt for København.
25. Stadsarkivet, Ejendomsdirektorat, sag EJ
1150/1925: Brev 15 maj 1909 fra M. Nyrop til
kontorchef Koch, Magistratens 2. Afdeling:
»Jeg har haft besøg af en af konkurrenterne
ved Planer til bebyggelsen. Hr. Fr. Sündbärg,
stadsarkitekt i Landskrona. Han har udarbej
det Stor-Kjøbenhavn, som jeg troede var af en
tysker, i samarbejde med Vallen bygnadsby-
råen Stockholm af Stadsingeniør Lilienberg i
Göteborg«. Om A. Lilienberg, se I. Hasselg-
réen, G. Sidenbladh, »Lilienberg, Albert«, i E.
Grill og Lager-Kromnow (red.) Svensk biogra
fiskt Lexikon, Stockholm, 1977-79, s. 775-79.
26. P.O. Hallman, »Principerna för anlåggandet
eller utvidgandet af en stad eller stadsdel«,
Förhandlingarna vid Nordiska Teknikermotet
i Stockholm, 15-19 juni 1897, Stockholm,1898,
s. 170-174.
27. Se Thomas Hall, »Urban Planning in Sweden«,
in T. Hall(ed.) Planning and Urban Growth in
the Nordic Countries. Oxford, 1991, s. 184-185
28. Absalon, udgivet af Kommunalforeningen, nr.
142,1. juni 1909, s.140.
29. På den første internationale byplanlægnings
kongres afholdt i Strasbourg i 1923 roser land
måleren René Danger især kvalitet i planerne
udstillet af Danmark »de vieux plans dans la
manière du XVIIIème siècle tous très curieux
et très attrayants«, jfr. Le Journal des Géomèt-
res-Experts, årgang 1923, s.414. En lignende
79