88 / 196
FORSTADEN OG DENS FORFATTERE
AfMartin Zerlang
FORORD
Et forord forholder sig til bogen som en for
stad til byen. Som forstaden fører ind til byen,
fører forordet ind til bogen, og som forstaden
er en forhindring, man hurtigst muligt suser
igennem, er forordet en forhindring, man
helst springer over for at nå frem til sagen
selv. Nu er dette ikke en bog, men her kom
mer alligevel et forord, der som et skilt kan
pege på baggrund og bestemmelsessted.
Jeg er blevet bedt om en artikel om forstæ
dernes behandling i dansk litteratur med
udgangspunkt i den voldsomme udvidelse
af København omkring år 1900, og jeg må
med det samme forudskikke, at den overor
dentligt synlige forandring i bybilledet ikke
er tilsvarende synlig i litteraturens verden.
Man kan tale om københavnerforfattere som
Poul Chievitz, Carl Bagger, Carl Bernhard,
Robert Watt, Herman Bang, Holger Drach-
mann, Henrik Pontoppidan, Peter Nansen,
Karl Larsen og flere til, men man finder ikke
mange forfattere, der har gjort forsøg på at
»bogføre« udvidelsen af det gamle Køben
havn og indlemmelsen af Sundbyerne,
Brønshøj, Valby m.v. i det nye »Stor-Køben-
havn.« Imidlertid kan tavshed også være
talende, og de forstadsbeskrivelser, som
trods alt findes, viser, hvorfor de fleste valg
te fortielsen.
Der kan være flere grunde til fortrængnin
gen af forstaden: psykologiske, politiske,
æstetiske. I det følgende vil jeg diskutere,
hvordan den æstetiske formulering af de
umiddelbart så formløse forstæder indbefat
ter et både psykologisk og politisk ubehag
ved disse. I
Labyrinten
(1792-93) skrev Jens
Baggesen et kapitel om »Staden paa Vers«,
hvor han for sin del foretrak byen på prosa,
en by der ikke »sætter sig i Lave, rømmer sig
og begynder at deklamere«, men tværtimod
en by, der ikke lover mere end den kan hol
de, upretentiøs og »vimmelskaftet« som
København. Men som det vil fremgå, synes
hverken vers eller almindelig prosarealisme
at have passet skildrerne af de første forstæ
der. De valgte stramme, stiliserede former
som eventyret, lignelsen og myten.
KØBENHAVNS FØRSTE FORSTÆDER
1 1757 publicerede S.C. Gedde skriftet
Carte
hvorledes For-Stæderne uden for Kjøbenhavn
bedre kunde bebygges,
men egentlig havde
Kongens København ingen forstæder. Fæst
nings- og residensstaden København var
omgivet af volde, og voldene satte et skarpt
skel mellemby og land. I erindringsbøger fra
det 19. århundrede er voldene blevet sam
menlignet med et moderligt favntag, men op
gennem første halvdel af århundredet stram
medes favntaget til et kvælertag. Byen blev
stadig tættere befolket, og bristepunktet nåe
des med koleraepidemien i 1853. Smittefaren
85