92 / 196
Forstaden og dens forfattere
Fig. 2. Kalvebodstrand set mod Frederiksholms Teglværker. Tegning af E. Rosenstand ca. 1890.
»Han saa, at Byen var vokset nordefter. Han
fortsatte endnu et Stykke, standsede og kun
de nu selv iagttage, hvad en og anden i et
Brev havde skrevet ham til, at Forstæderne
med de kaserneagtige Bygninger, de mange
Skorstene og mange Smaalejligheder og
mange Smaafolk, i en vældig Halvbue lave
de sig til at spænde om hele Byen fra Kalle-
bodstrand til Sundet. (...) Vore Hovedstæder
vokser foruroligende. I et tæt Favntag klem
mer Spekulationen, Menneskeforøgelsen og
Murstensvælden vore gamle By-Kærner.
Proletariatet lejrer sig omkring os, suger paa
vor Kraft, og suger selv Kraften af de bedre
Luft- og Lysbetingelser«.
Billedet af København som en belejret by
trækker uden tvivl på datidens store politi
ske debat om Københavns landbefæstning,
og den viser, hvordan Højres forsvarspolitik
i forhold til Tyskland indgik forbindelse med
deres indenrigspolitik i forhold til den vok
sende arbejderbevægelse. Samtidig forenes
politik og psykologi i dette skræmmebillede
af byen, der er belejret af forstædernes prole
tariat. Klaustrofobi og agorafobi var to psy
kiske lidelser, som både psykiatere og
byplanlæggere var begyndt at interessere sig
for i 1880erne og 1890erne, og Holger Drach-
mann antyder, at udviklingen måtte føre til
en helt ny kunst:
»Det giver Lede til alt Byvæsen, Fortvivlelse
over den rette Linies Fladhed og Nøgtern
hed. Og tilsidst vil maaske Smaafolkene selv
- irriteret uden at vide hvorfor - slaa Byen i
Stykker, knuse Murstensvælden. Saa dukker
kanhænde en ny Kunst op, som ingen leven
de Kunstner endnu kender.«
FORSTADEN PÅ FORMEL
Et eksempel på denne nye kunst finder man
i Ernesto Dalgas' science fiction fortælling
»De sidste Dage« fra samlingen
Krøniker og
Eventyr,
der udkom i 1896. Her udmales en
tilstand, hvor hele kloden er blevet urbanise
ret, »opdyrket og inddelt i Kvadrater«, og
med »selvvirkende Maskiner til alle Arbej
89