Hélène Vacher
bebyggelsen i zoner. Der er ikke nogen særlig
problemstilling i forhold til byen, men man
lægger især mærke til den manglende hen
visning til havnen, som ikke hører under
kommunen. Nogle af kandidaterne, bl.a.
Alfred Råvad, tager initiativ til at indtegne
dette mål i deres projekt. Man ønsker, at pro-
jektet udarbejdes i to målestoksforhold:
1:10.000 til generalplanen og 1:2.000 til
detailplanerne for de kommunen tilhørende
arealer, hvilket gør, at der venter konkurren
cens deltagere et stort arbejde. Førstnævnte
målestoksforhold henviser mere til en bebyg
gelsesplan end til en rigtig byplanlægnings
plan. Den grad af præcision, der derimod
kræves ved målestoksforholdet til detailpla-
PrtîÎwfÇK
Fig. 1. Tegning til projektet "Urania" af C. Strinz, Stadtgeometer i Bonn, somfik 1. præmie i konkurrencen i 1908 om
København. Det er et eksempel på den tyske strømning indenfor byplanlægningen, som kendetegnes ved anlæg afasym
metriske og afgrænsede pladser. Pladsen anskues mere som et områdefor borgerne end som et trafikområde. Projektet er
karakteristisk vedfølgende kendetegn:
1) omkredsende trafik, 2) ikke-retvinklet placering af bygninger, 3) lukkede anlæg iform af overdækkede vejbroer og bue
gange.
Man ser en overflod af historicistiske referencer: karnapvinduer, tårne, tinder og takkede gavle. Endvidere sidestilles i
stort omfang stilarter som nybarok, nyrenæssance og nygotik.
66