66 / 196
BYPLANER OG KULTURELLE MODELLER
DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE 11908
OM KØBENHAVN EFTER INDLEMMELSERNE1
A f Hélène Vacher
Dagbladet Politiken nævner i 1910 byplan
konkurrencen om København og omtaler
rosende den byplanbevægelse, som er under
udvikling i Danmark:
»Når kunsten, anvendt på gade- og bebyg
gelsesplaner, atter er ved at komme til sin ret
herhjemme, skyldes dette jo selvfølgelig den
stærke bevægelse på dette område, som er
begyndt at røre på sig i de store kulturcentre,
navnlig i Tyskland og England (...) Store kon
kurrencer har været afholdt mangfoldige ste
der (...) Resultaterne ses nu som sagt ikke
alene i de store lande, men også i de små.
Vore nabolande, Sverige og Norge, er med i
bevægelsen, som ikke lader sig standse.«2
I samme artikel understreges det, at der
endnu ikke findes noget udtryk på dansk til
at betegne denne nye byanlægkunst, sådan
som det er tilfældet på tysk og engelsk. Imid
lertid er begrebet »Town Planning« også
først lige taget i brug i Storbritannien.31 det
tyske kejserrige, som anses for at være længst
fremme indenfor området, er det stadig
udtrykket »Bebauungsplan«, der hersker i
praksis, selv om »Städtebau«, som Politiken
nævner, er på vej ind takket være tidsskriftet
af samme navn, som udkom første gang i
1904.41 Frankrig er udtrykket »urbanisme«
knap nok dukket op før 1. Verdenskrig.5 1
1888 beskriver Charles Ambt (1847-1919)
med udtrykket »bebyggelsesplan« de grund
træk, som bør være til stede i bebyggelses
planer ved udvidelser af storbyer. Princippet
ved en bebyggelsesplan er, at den skal have
en præventiv virkning og sikre byen en hen
sigtsmæssig vækst. Hans opfattelse er helt
tydeligt inspireret af »Städtebau«, idet han
henviser til »Baumeister«- og »Stübben«-
arbejderne.6
Patrick Abercrombie (1879-1957), redaktør
af tidsskriftet »Town Planning«, der udkom
mer første gang i 1910, lægger vægt på uklar
heden i den terminologi, som anvendes til at
betegne den »nye grammatik og syntaks«,
der på dette tidspunkt er ved at blive sat i
system. Hvert land har udviklet sine egne
foreskrevne eller lovgivningsmæssige red
skaber og foretaget sine egne kunstneriske
valg, alt efter »temperament«.
Han understreger, at idiosynkrasien over
for byplanlægningens fremgangsmåder er
tæt forbundet med hvert enkelt lands
bureaukrati. Samtidig taler han varmt for en
international føderation af »Town Planners«.
Her ville man kunne samle alle dem, som
allerede mødes ved de utallige, internationa
63