64 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
42. Planlægningen af Amsterdam og Amsterdam
Zuid er bl. a. beskrevet i Amsterdam Planning
Department 1983 og 1994 og Benevolo 1993.
43. Wiens Wohnhöfe beskrives indgående i Wulz
1979, hvor også Sittes og Wagners byplanidéer
gennemgås. Wiens Wohnhöfe beskrives også i
Bobek & Lichtenberger 1966, Gsteu 1984, hvor
også Wiens havebyer behandles. Havebyerne
behandles mere dybdegående i Posch 1981.
44. Jf. Harms & Schubert 1989 og Hipp 1982.
45. Schumacher behandles indgående i Hipp
1982.
46. Jf. Berning m. fl. 1990, Blomeyer m. fl. 1990,
Rådberg 1994 og Sandell 1984.
47. Københavns jordpolitik og dens forhold til
indlemmelserne er bl. a. beskrevet i Holm &
Johansen 1941, 1988, Rasmussen 1969 og
Stadsingeniørens Direktorat 1942.
48. Jf. Bobek & Lichtenberger 1966, Gsteu 1984 og
Wulz 1979.
49. Jf. Blomeyer m. fl. 1990, Sandell 1984 og
Senatsverwaltung für Stadtentwicklung und
Umweltschutz, Berlin 1990.
50. Jf. Amsterdam City Planning Department
1983 og 1994.
51. Jf. Lejnieks 1989.
52. Jf. Bobek & Lichtenberger 1966 og Wulz 1979.
53. Jf. Amsterdam City Planning Department
1983 og 1994.
54. Forstadsspredningen omkring Stockholm
beskrives dybdegående i Johansson 1974. Jf.
også Dunér & Hall 1997, Eriksson 1990, Pauls-
son 1950 og Rådberg 1994.
55. Stockholms generalplan 1952 blev grundlaget
for udbygning af »tunnelbanebyerne« inod
vest og syd. Oslo fik en generalplan i 1950 -
med tunnelbanebyer og »skiløyper« og Hels
ingfors fik sin generalplan i 1960.
56. Jf. Sundman 1991.
57. Udviklingen af den regionale planlægning i
Københavnsområdet beskrives bl a i Larsson
& Thomassen 1991, Rasmusen 1994 og, m h t
1920ernes og 1930ernes planlægningsdiskus
sioner, i Stadsingeniørens Direktorat 1942.
58. Jf. Blomeyer m. fl. 1990, Sandell 1984 og
Senatsverwaltung für Stadtentwicklung und
Umweltschutz, Berlin 1990.
59. Jf. Larsson 1983, Sidenbladh 1981.
60. Jf. Larsson 1983 og Lorange & Myhre 1991.
61. Jfr Larsson 1983 og Sundman 1991.
62. Byens saneringsproblem kom til at ligge mere
her end i de indre bydele.
Bo Larsson, f. 1946, arkitekt, SAR/MAA, tekn. dr.,
docent, lektor ved Lunds Tekniska Hogskola,
Lunds universitet, praktiserende arkitekt ved teg
nestuen Plan- och Byggnadskonst AB, Lund. Har
skrevet: Stadens språk - stadsgestaltning och
bostadsbyggande i nordiske huvudståder under
1970- och 1980-talen, (doktorsafhandling), Lund
1994. Urban Planning in Denmark, afsnit sammen
med Ole Thomassen i Planning and Urban
Growth in the Nordic Countries, London 1991.
Desuden rapporter og artikler om byplanlægning,
byplanspørgsmål og byplanhistorie i nordiske og
europæiske storbyer.
61