60 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
en betydeligt større del af arealet end etage
huskvartererne. I de lokale hovedstrøg er der
ofte butikker i stueetagen. Mange af disse
gader er forholdsvis tæt bebyggede med sto
re bymæssige kvaliteter. Det købstadslignen
de miljø i hovedgaderne og rolige havebolig-
kvarterer bagved, har skabt særlige kvalite
ter i de indlemmede distrikter. Der er ofte
værdifulde byarkitektoniske mønstre, f. eks.
i Brønshøj og Husum. Også i relationen til
landskabet, til områdernes højdedrag og til
søer, moser har områderne store kvaliteter.
Selvom mange af bykvarterene fra 1900 til
1940 i de indlemmede distrikter er forstyrret
LITTERATUR
Amsterdam Planning Department: Amsterdam
Planning and Development. Amsterdam 1983.
Amsterdam Planning Department: A City in Prog
ress. Physical Planning in Amsterdam. Amster
dam 1994.
Benevolo, Leonardo: Die Geschichte der Stadt.
1993.
Senatsverwaltung für Stadtentwicklung und
Umweltschutz: Berlin, räumliche Entwicklung in
der Region Berlin - Planungsgrundlagen. Berlin
1990.
Berning, Maria m. fl.: Berliner Wohnquartiere. Ein
Führer durch 40 Siedlungen. Dieter Reimer Ver
lag, Berlin 1990.
Bjur, Hans: Stadsplanering kring 1900, med exem-
pel från Göteborg och Albert Lilienbergs verk-
samhet. Doktorsdisputats, Chalmers Tekniska
Högskola, Göteborg 1984.
Blomeyer, Gerald R. m. fl.: Bestandaufnahme.
Arbeitsunterlage für das Symposium Zentrum
Berlin, veranstaltet vom Magistrat von Berlin,
Oktober 1990.
Bobek, Hans & Lichtenberger, Elisabeth: Wien.
Bauliche Gestalt und Entwicklung seit der Mitte
af gennemkørende biltrafik, må områderne
som helhed betragtes som af høj byplanplan-
kvalitet - tildels højdepunkter indenfor
dansk bybygning. Boligkvarterer som Viger
slev haveforstad, Grøndalsvænge, Bakkehu
sene, Vibevænget, Bispebjerg, Bellahøj, Gen
foreningspladsen og Emdrupvænge hører
stadig til regionens bedste bymiljøer. Carl
Strinz, men også Aage Bjerre, Egil Fischer og
Olaf Forchhammers intentioner om et leven
de og omvekslende bymiljø med tilpasning
til topografi og historisk struktur, med smuk
ke grønne arealer og med bymæssige lokale
centre, er i høj grad blevet virkeliggjort.
des 19. Jahrhunderts. Verlag Böhlaus Nachf.,
Graz-Köln, 1966.
Book, Tommy: Balkanstaden - i ständig förvand-
ling. Stadsbyggnadsmässigt och etniskt. Acta
Wexionensia Nr 1, Växjö 1996.
Dunér, Katarina & Hall, Thomas (red): Den svens-
ka staden. Planering och gestaltning - fran medel-
tid tili industrialism. Sveriges Radios förlag, 1997.
Eriksson, Eva: Den moderna stadens födelse.
Svensk arkitektur 1890 - 1920. Ordfront, 1990.
Fog, Hans & Westerlind, Ann-Mari: Göteborg.
Stadskärna - región - framväxt - framtid. Bygg-
forskningsrádet T13:1979.
Gsteu, Johgann Georg m. Fl. (red): Architektur in
Wien. Wien 1984.
Guía urbanistico e arquitectónico de Lisboa.
1990erne.
Hall, Thomas: Planung europäischer Hauptstäd
te. Zur Entwicklung des Städtebaues im 19. Jh.
Stockholm 1986.
Hall, Thomas: Urban Planning in Sweden. I Hall,
Thomas (red.): Planning and Urban Growth in the
Nordic Countries. Spon, London 1991.
Harms, Hans & Schubert, Dirk: Wohnen in Ham-
57