55 / 196
Bo Larsson
Fig. 24. Wien. Freifhof 1923. Posch 1981.
Fig. 25. Hamborg. Barmbek 1929. Hipp 1992.
52
blev der bygget havebyer som Lockerwiese,
Freihof, Hermeswiese, Rosenhügel og Werk-
bundsiedlung43
I Hamborg44var der en kort glansperiode
fra den økonomiske krise i 1923 til nazister
nes magtovertagelse i 1933. Under ledelse af
Fritz Schumacher45 byggedes etagehuskar
réer og haveboliger i Sittes, Unwins og Otto
Wagners ånd. Schumacher ville fremhæve
byplanlægningens formmæssige og arkitek
toniske side, og arbejde med tredimensiona
le modeller. Boligbyggeriet skulle ikke kun
afhjælpe bolignøden, men være et bevidst
middel til at forme byen på en smuk måde.
Især blev der lagt vægt ved smukke helhe
der. Schumacher arbejdede bevidst og sceno
grafisk med karréformer, karréstørrelser, for
skellige gadetyper og samspillet mellem
bebyggelse og grønne arealer eller åbne
pladser. Gaderne og pladserne skulle være
midler for oplevelsen af byen og dens for
skellige stemninger. Hans mest kendte
eksempel er Barmbek Nord fra 1929, hvor de
røde murstensbygninger har arkitektonisk
slægtskab med Amsterdamskolen. I Berlin
blev den overordnede planlægning mangel
fuld, men mange af periodens arkitektonisk
mest kendte boligbebyggelser blev opført i
perioden 1925 - 32 i Berlin, f. eks. Bruno
Tauts Hufeisensiedlung, Onkel-Tom-Sied-
ling og Friedrich-Ebert-Siedling, Siemens-
stadt af Walter Gropius m. fl. og Weisse Stadt
af O.W. Salvisberg m. fl.46
FORSTADSUDVIKLINGEN, KOMMUNEGRÆNSER
OG KOMMUNAL JORDPOLITIK
Da Københavns kommune i slutningen af
det 19. århundrede på ny kom i arealnød,
opkøbte finansborgmester Borup store land
brugsområder udenfor bygrænserne.47 Da