Bo Larsson
48
Øverst fig. 17. Oslo. Del afUllevål Hageby 1916-1921.
Hall 1986.
Nederstfig. 18. Oslo, Tøyen. Detaljefra Harald Hals'plan
1929. Planen er delvis realiseret. Larsson 1983.
detailler - kort og kunstneriske perspektivs
kitser - af nye byrum. Der er både en over
ordnet strukturtænkning og tydelige byarki
tektoniske udsagn i planen. En Sitte-inspire-
ret variationsrigdom forenes med en vis
regelmæssig karréstruktur, monumentalitet
og klassicistisk influeret arkitektur. Planen
er udgivet i en bog, hvor Harald Hals præs
enterer Ebenezer Howards havebyer og
tyske stjerneformede planmønstre, men også
le Corbusiers modernistiske Plan Voisin fra
1922, med højhuse i parkterræn. Udenfor
bygrænsen i Aker kommune, voksede fors
tæder op langs de nye forstadsbaner.
Byplankonkurrencen i København i 1908 er
en af mange tilsvarende konkurrencer på
denne tid. I Wien blev en generalplankon
kurrence afholdt i 1893 efter indlemmelse af
nabokommuner.36Der blev afholdt konkur
rencer om Stor-Berlin i 191037og om Stor-Kra-
köw i 1909-10.38En planlagt konkurrence om
planlægningen af Stor-Oslo i 1910 blev ikke
gennemført. Mange konkurrencer og gene
ralplaner var begrundet i kommunale ind
lemmelser og nye styringsmidler, f.eks. ved
jordpolitik. På den ene side prioriterede man
overordnede trafikale strukturer og på den
anden side byarkitektoniske træk, såvel m.
h. t. etagehuse som havebyer. Nye former for
karrébebyggelse med åbne baggårde blev
udviklet, ofte knyttet til det almennyttige
boligbyggeri.
I København kan Sitte-inspirerede karréer
ses f. eks. på Amagerbro, i Danasvejkvarteret
(Frederiksberg), i Palæbebyggelsen, i Sjæl-