Bo Larsson
Fig. 14. Helsingfors. Saarinens plan for Munksnäs-Haga
1915. Hall 1986.
En anden fremstående byplanlægger i Sit-
tes ånd var Albert Lilienberg.30Han tog dog
gennem 1920erne afstand fra den »romanti
ske« byplanideologi til fordel for en mere
rationalistisk linie.31 1 1927 afløste han Hall
man som byplandirektør i Stockholm. Fra
denne tid var Hallmans glansperiode som
byplanlægger forbi. Lilienberg kom i 1928
med en ny generalplan for den indre by. Pla
nen fokuserede på en rationel trafikstruktur
og ville bidrage til »stadens forskoning och
hojande av dess monumentalitet och vårdig-
het«. Nye gadegennembrud skulle fremme
en cityudvikling. Lilienberg fastholdt Lind
hagens idé om Sveavågen helt ned til slottet
- aksen blev dog aldrig realiseret syd for det
nuværende Sergeis Torg.
I Finland talte Lars Sonck i 1898 i en artikel
for Sittes byplanidéer.321 konkurrencen om
Tolo i Helsingfors samme år var Soncks
andenpræmieforslag tydelig inspireret af Sit-
te, medens vinderforslaget af Gustaf
Nystrom var karakteriseret ved en kombina
tion af monumentale gadeforløb, stjerne
pladser etc og stilfærdige, mere uregelmæs
sige gadeforløb. Lars Sonck arbejdede også
efter Sittes principper i planerne for villaom
råderne Haga/Haaga (1901), Eira (1902) og
Bråndo/Kulosaari (1909). I 1909 blev Ray
mond Unwins havebyprincipper kendt for
det finske publikum.
Parallelt med havebyidéerne blev diskus
sionen inspireret af den monumentale stor
byplanlægning med idealer fra Otto Wag-
ners Wien og fra Berlin. Eliel Saarinen frem-
lagde i 1911 en teoretisk diskussion om stor
byens planlægningsproblemer i en ekspert
udtalelse omkring generalplanen for Buda
pest. Saarinen, som vandt andenpræmien i
byplankonkurrencen om Canberra i 1911 og
førstepræmien i konkurrencen om Tallinns
generalplan i 1912, repræsenterede en kom
bination af Otto Wagners og Camillo Sittes
idéer: på den ene side lange, monumentale
gadeakser, på den anden side varierede, sno
ede gadeforløb i lille skala.
Dette præger hans plan (1915) for en ny
forstad Munksnås-Haga /Munkkiniemi-
Haaga udenfor kommunegrænsen, udarbej
det for en privat grundejer. Selvom planen
omfatter et stort areal, er den meget detaille-
46