Previous Page  49 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 49 / 196 Next Page
Page Background

Bo Larsson

Fig. 14. Helsingfors. Saarinens plan for Munksnäs-Haga

1915. Hall 1986.

En anden fremstående byplanlægger i Sit-

tes ånd var Albert Lilienberg.30Han tog dog

gennem 1920erne afstand fra den »romanti­

ske« byplanideologi til fordel for en mere

rationalistisk linie.31 1 1927 afløste han Hall­

man som byplandirektør i Stockholm. Fra

denne tid var Hallmans glansperiode som

byplanlægger forbi. Lilienberg kom i 1928

med en ny generalplan for den indre by. Pla­

nen fokuserede på en rationel trafikstruktur

og ville bidrage til »stadens forskoning och

hojande av dess monumentalitet och vårdig-

het«. Nye gadegennembrud skulle fremme

en cityudvikling. Lilienberg fastholdt Lind­

hagens idé om Sveavågen helt ned til slottet

- aksen blev dog aldrig realiseret syd for det

nuværende Sergeis Torg.

I Finland talte Lars Sonck i 1898 i en artikel

for Sittes byplanidéer.321 konkurrencen om

Tolo i Helsingfors samme år var Soncks

andenpræmieforslag tydelig inspireret af Sit-

te, medens vinderforslaget af Gustaf

Nystrom var karakteriseret ved en kombina­

tion af monumentale gadeforløb, stjerne­

pladser etc og stilfærdige, mere uregelmæs­

sige gadeforløb. Lars Sonck arbejdede også

efter Sittes principper i planerne for villaom­

råderne Haga/Haaga (1901), Eira (1902) og

Bråndo/Kulosaari (1909). I 1909 blev Ray­

mond Unwins havebyprincipper kendt for

det finske publikum.

Parallelt med havebyidéerne blev diskus­

sionen inspireret af den monumentale stor­

byplanlægning med idealer fra Otto Wag-

ners Wien og fra Berlin. Eliel Saarinen frem-

lagde i 1911 en teoretisk diskussion om stor­

byens planlægningsproblemer i en ekspert­

udtalelse omkring generalplanen for Buda­

pest. Saarinen, som vandt andenpræmien i

byplankonkurrencen om Canberra i 1911 og

førstepræmien i konkurrencen om Tallinns

generalplan i 1912, repræsenterede en kom­

bination af Otto Wagners og Camillo Sittes

idéer: på den ene side lange, monumentale

gadeakser, på den anden side varierede, sno­

ede gadeforløb i lille skala.

Dette præger hans plan (1915) for en ny

forstad Munksnås-Haga /Munkkiniemi-

Haaga udenfor kommunegrænsen, udarbej­

det for en privat grundejer. Selvom planen

omfatter et stort areal, er den meget detaille-

46