44 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
Norrmalm, Östermalm, Södermalm og
Kungsholmen og suppleret med store boule
vardanlæg - tildels i diagonale skæringer af
kvadratmønsteret, og med »stjernepladser«.
Som en monumental lige linie førte Svea-
vägen fra Norrtull (og Haga) til det kongeli
ge slot, svarende til Champs Elysées i Paris.16
Nye boulevardsystemer blev planlagt i
mange europæiske byer. Efter at Ungarn i
1867 blev ligestillet med Østrig indenfor det
Habsburgske rige, skulle Budapest plan
lægges på en repræsentativ måde, som dob
beltmonarkiets anden hovedstad. 1 1872 kom
en generalplan med monumentalbygninger,
parisiske boulevarder og store karréområ
der.17 I Bukarest blev Paris et udtrykkelig for
billede for nye boulevardanlæg, ovenikøbet
med en triumfbue.18 I Lissabon blev det
monumentale projekt Avenida da Liberdade
gennemført i årene 1882-1886. Denne boule
vard fører fra den gamle by op imod et stort,
højt beliggende parkanlæg. Boulevardsyste
met blev udvidet i årene 1901-04.
Paradestrøget i Oslo, Karl Johans gate, op
til slottet, var planlagt allerede i 1838 af H. D.
F. Linstow, og monumentalbygningerne i
området blev opført i den følgende 30-årspe-
riode.19 I Göteborg blev Sveriges første
byplankonkurrence afholdt i 1862, om byens
udvidelse syd og øst for de gamle volde. Den
i 1866 vedtagne plan er opbygget som flere
mindre delområder med rudenetsmønstre i
forskellige retninger. Mellem disse områder
er der parker og repræsentative bygninger.
En betydningsfuld del af planen er parade
strøget Kungsportsavenyen imod syd.20 I
Malmö blev den monumentale boulevard
Kungsgatan udlagt.
I Berlin arbejdede James Hob recht med sin
store udbygningsplan i 1858 - 62. Planen
giver rammer for byens vækst til alle sider
Fig.
7.
Lissabon. Boulevardsystemet. Tegning af Bo Lars-
son.
med et bredt bælte af fortrinsvis karrébebyg
gelse. Et system af brede radial- og ringga
der danner hovedstruktur i planen, og hver
enkelt bydel har et centralt torv. Planen er
inspireret af Haussmann i Paris. Joseph Peter
Lennés planer fra 1840erne (bl.a. Kopenicker
Vorstadt og Spreebogen) var dog kunstne
risk mere bearbejdet. Karakteristisk for
Hobrechtplanen er de store karréer, som
gjorde det muligt at opføre beboelse omkring
4-5 baggårde bagved forhuset.21 Berlin var
indtil 1865 omgivet af en toldmur, som til
dels blev erstattet af boulevarder eller baner.
Berlins - sammen med Unter den Linden -
41