43 / 196
Bo Larsson
Fig. 6. Stockholm. Nordlige del af Lindhagens plan 1866. Hall 1986.
Der er i denne periode mange eksempler
på omdannelser af nedlagt fæstningsterræn.
I Riga blev voldene sløjfet i begyndelsen af
1850erne og i 1856-63 blev den nye »boule
vard-ring« planlagt. Middelalderbyen blev,
på samme måde som i Meldahls plan fra
1866 for København, omgivet af et sammen
hængende parkbælte, hvor voldgraven blev
omdannet til en kanal. Udenfor grønbæltet
blev der bygget karréer og monumentalbyg
ninger og anlagt yderligere boulevarder.9
Hamborgs volde blev sløjfet i 1860 og erstat
tet af boulevarder, parker og baneterræn.10
Også i Krakow blev voldene erstattet af en
boulevard- og parkring anlagt i 1866.1 Selv i
den lille by Kristianstad, var det netop i åre
ne omkring 1850 at den gamle befæstning
blev erstattet af et boulevardanlæg med par
ker, monumentalbygninger og kanaler. I
Amsterdam fremlagde J. G. van Nifrik i 1866
en udbygningsplan med en ring af karréer,
parker og en hovedbanegård, og hvor de
nedlagte befæstninger var erstattet med en
kanal.12
1860ernes byplanlægning præges af store
linier, monumentalitet og boulevarder. Hauss-
manns boulevardprojekter i Paris blev gen
nemført i fra 1850erne til 1870erne.131 1859
kom Ildefonso Cerdás berømte udbygnings
plan for Barcelona. Hele byen skulle bygges
op efter en rationel kvadratnetsplan, som
løbende kunne udvides.14 Planen har også
diagonalboulevarder.15 I Stockholm kom
Albert Lindhagen i 1866 med sin store plan
for byens vækst. Det 17. århundredes rude
netsplaner blev udvidet til at omfatte hele
40